Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ALMS GT Class

Jan Magnussen hurtigste mand

ALMS
GT Class 

11/08/07 

American Le Mans SeriesJan Magnussen i Corvette C6.R var hurtigste mand i kvalifikationen til 4 og starter dermed fra Pole Position i GT1 klassen, når ottende afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie afvikles på Road America, natten til søndag dansk tid.
 

På anden startposition kommer Corvette Racings anden Corvette og på tredje startplads er det seriens nye Maserati MC12.


(Foto: Jan Kaiser)

”Det var en lettelse. Jeg troede, jeg havde smidt det hele væk, da jeg fik for meget trafik på min sidste omgang. Jeg var sikker på, at det ville være den sidste omgang, der ville være den hurtigste og da jeg ikke fik forbedret min tid der, var jeg bange for at min tid ville blive slået. Men heldigvis holdt den tid jeg havde sat omgangen før, så det var en stor lettelse” sagde Jan Magnussen efter kvalifikationen.

For Jan Magnussen og holdkammerat Johnny O’Connell bringer 4 timers løbet på Road America helt specielle minder. Sidst Jan Magnussen deltog i dette løb, var i 2003, men da kørte han for Prodrive i en Ferrari 550 og i den sidste del af løbet kæmpede han en tæt fight med Johnny O’Connell i Corvette. På allersidste omgang af det lange løb lykkedes det med en flot overhaling for Jan Magnussen at komme forbi og snuppe sejren. ”Ja, den har jeg drillet Corvette og Johnny med mange gange siden. Men Johnny er rigtig stærk på Road America, så jeg er glad for at jeg denne gang kører i bil med ham og jeg tror på, at vi sammen kan få kørt sejren hjem, hvis vi slipper for nogle af de uheld vi har haft i de foregående løb” slutter Jan Magnussen.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Road America
  • 07/08/11 - Road America - ALMS
  •