Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Formel Ford-Danmarksmesteren erstatter sin far ved Augustløbet

Danish
Touringcar
Challenge 

08/08/07 

Der kommer et helt nyt og ungt navn på deltagerlisten i Danish Touringcar Championship, når sæsonen genoptages om halvanden uge. Det er Nicki Thiim, Sønderborg, som ved Augustløbet på Padborg Park får sin debut i bilsportens superliga, hvor han skal køre for Poulsen Motorsport.
 

Bilen, han skal sidde bag rattet af, er den BMW 320i E90, som hans far normalt kører, men da Kurt Thiim, Luxembourg, er optaget af et af sine mange internationale programmer, stod hans bil ledig, ligesom det var tilfældet ved Bilzonen Autobild Juniløbet på FDM Jyllandsringen. Gennem sommeren har teamet derfor overvejet, om bilen skulle køres af Nicki Thiim, og efter en vellykket testkørsel i dag på Padborg Park har man taget beslutningen om at give teenageren sin DTC-debut.


(Foto: Poulsen Motorsport)

Nicki Thiim har i de seneste tre sæsoner været et mere eller mindre fast element i rammeprogrammet omkring Danish Touringcar Championship.

I 2004 debuterede han som 15-årig i Formel Ford for HP-Racing, hvor han i sit første løb på dansk grund - i øvrigt på Padborg Park - kvitterede for tilliden ved at vinde. Senere fulgte yderligere to pladser og dermed et imponerende hattrick, som han dog ikke fik fuldt udbytte af. Den øvrige del af sæsonen var nemlig ikke helt så udbytterig, og Nicki Thiim endte sæsonen sæsonen på en fjerdeplads i kampen om Danmarksmesterskabet.

Også i 2005 blev han nummer fire i Danmarksmesterskabet, da han kørte for teamet bag det danskejede Vector-projekt, men sidst sæson gik det virkelig fremad for sønderjyden. Efter en lang og tæt dyst med veteranen Anders Ole Egebart, Beder, vandt han Danmarksmesterskabet, og da han samtidig blev bedst placerede ungdomskører, sikrede han sig Ford og Dansk Automobil Sports Unions præmie, der var et fuldt sponsoreret sæde i det uofficielle VM for klassen på Brands Hatch, hvor han blev nummer otte.

I år Nicki Thiim så huseret i tysk motorsport. Han deltager i Seat Leon Supercopa, der er en af de faste supportklasser omkring DTM-serien, og her ligger han aktuelt på en sammenlagt fjerdeplads efter løbsserie på Oschersleben og Norisring og yderligere en maksimumscore efter en gæstekører på Mugello. Herudover har Nicki Thiim også vundet en klassesejr den ene af de to gange, hvor han har deltaget i den tyske VLN-langdistanceserie.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Poulsen Motorsport
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her