Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Er der ballade i Toro Rosso teamet?

Formel 1 
25/07/07 

Der bliver 'kastet lidt med sten' indenfor Toro Rosso teamet i øjeblikket, og det er eskaleret efter at begge biler kørte af på 3. omgang ved Europas Grand Prix på Nurburgring, måske er der et eller to kørerskift på vej.
 

Den første der trådte offentligt frem var teamets amerikanske kører Scott Speed, der allerede inden weekendens løb udtalte at co-teamchefferne Gerhard Berger og Franz Tost havde helt deres egne planer for teamets, og specielt kørernes, fremtid.
Noget som angiveligt skulle have givet sig udslag i, at hverken Scott Speed eller hans teamkollega i Toro Rosso teamet italieneren Vitantonio Liuzzi, får den støtte og support som de føler er nødvendig for at kunne yde det maksimale sammen med teamet.


Gerhard Berger (tv.) og Scott Speed (th.) er ikke på bølgelængde i øjeblikket, og måske er Speed allerede på vej ud af Toro Rosso teamet.
(Foto: GEPA Pictures)

Tilsyneladende er det Gerhard Berger og Franz Tosts plan at de to nuværende kørere skal klare sig så dårligt, at man kan bryde deres kontrakter, uden at skulle yde dem økonomisk kompentation.

Gerhard Berger har allerede været ude med sin ønskeliste for kørere til 2008 sæsonen, en liste der blandt andet indeholder Champ Car World Series mesteren franskmanden Sébastien Bourdais som teamet har en option på, samt BMW Sauber teamets tyske testkører Sebastian Vettel.
At melde det ud så tidligt på sæsonen, også selv om det kun er en ønskeliste, er sikkert med til at nedbryde moralen blandt de to nuværende kørere.

Oven i det kom så løbet på Nürburgring, hvor begge Toro Rosso kørere kørte af banen på løbets tredje omgang, en handling der fik følgende kommentar med på vejen af Gerhard Berger:
"Vi var det eneste team der mistede begge biler i forbindelse med afkørsler. Det er uacceptabelt!"

Co-teamchef Franz Tost var mere generel i sin kritik af Scott Speed og Vitantonio Liuzzi:
"I de fri træninger kører de nogle respektable tider, men jo tættere vi kommer på kvalifikationerne, jo langsommere kører de!"


Vitantonio Liuzz vinker til sine fans, næste gang haqn vinker kan det være farvel til Toro Rosso teamet.
(Foto: GEPA Pictures)

Den nyeste udvikling i sagen er at Berger og Tost nu forsøger at få Sebastian Vettel frigjort fra sin kontrakt med BMW Sauber teamet, så han måske allerede kan træde ind i Toro Rosso teamet ved det næste løb, Ungarns Grand Prix på Hungaroring den 5. august, hvor det så forlyder at han skal afløse Scott Speed.
Skifter 20 årige Sebastian Vettel over til Toro Rosso, er han blevet stillet en to-årig kontrakt i udsigt.

BMW Sauber teamet er dog lidt tilbageholdende med at slippe Sebastian Vettel, hvilket kunne tyde på at de endnu ikke har deres kørere på plads til 2008 sæsonen.
Det forlyder dog at de allerede forhandler med Grand Prix 2 topkøreren Timo Glock, som deres 1. test- og reserve kører til 2008, men Glock forhandler også med Williams og Toyota.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Scott Speed
  • Vitantonio Liuzzi
  • Scuderia Toro Rosso
  • Nürburgring
  • 22/07/07 - Nürburgring - Formel 1 - FIA F1
  •