Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Anderstorp - tidsplan for WTCC weekenden

WTCC 
23/07/07 

- den 27. - 29. juli
Den kommende weekend køres der igen en VM afdeling på Scandinavian Raceway i Anderstorp, det er første gang siden 1978, den gang var det dog ikke et World Touring Car Championship løb med derimod et Formel 1 løb.
 

I forbindelse med Formel 1 løbet i 1978 satte den daværende Brabham kører Nicki Lauda banerekord* på Scandinavian Raceway i Anderstorp med tiden 1:24,836 det giver en gennemsnitsfart på 171,054 km/t. - en rekord der ikke er slået siden!

Den rekord kan dog godt blive slået her i weekenden, ikke af deltagerne i World Touring Car Championship serien, men derimod at deltagerne i en af supportklasserne.
Når kørerne i Formula Masters klassen kører på banen, hvor danske Kasper Andersen er blandt deltagerne, så er der mulighed for at rekordtiden bliver slået tilstede.
Skønt de N.Technology S.p.A. og Tatuus byggede Formula Masters biler kun har 250 HK motor på 2 liter, modsat datiden store V8 motore på Formel 1 racerne, så gør den moderne opbygning samt ikke mindst den meget effektive aerodynamik det muligt for de 'små' racere at slå Formel 1 rekorden på banen, men om det sker er noget helt andet!


Danske Kasper Andersen er blandt de kørere der har mulighed for at slå den snart 30 år gamle banerekord på Scandinavian Raceway i Anderstorp.
(Foto: KA Racing)

Udover World Touring Car Championship og Formula Masters byder weekenden på Anderstorp også på en kombineret klasse med Radical og Sports 2000 racere, Historiske GT og Standartvogne samt sluttelig den tyske AvD Superkart Serie.



De historiske GT og Standart vogne i Sverige plejer at stille med både store og meget varierede felter.
(Foto: Motorsporten.dk)

Løbsweekenden strækker sig over tre fulde dage, med raceaction for morgen til aften, så der er god grund til at tage en sommertur til Sverige den kommende weekend.

Tidsplan

Fredag den 27. juli:

FraTilKlasseKørsel
09:0012:00Formula Master1. fri træning
12:3012:50Radical / Sports 2000Fri træning
13:0013:20SuperkartFri træning
13:3013:50Radical / Sports 2000Kvalifikation
14:0014:45Formula Master2. fri træning
150015:30FIA WTCCTestsession
15:4516:25Radical / Sports 2000Race 1
16:4017:00Historiske klasser1. fri træning
17:1517:45Formula MasterKvalifikation

Lørdag den 28. juli:

FraTilKlasseKørsel
09:0009:30FIA WTCC1. fri træning
09:4510:05Historiske klasser2. fri træning
10:2010:40Superkart1. kvalifikation
11:1511:45FIA WTCC2. fri træning
12:2012:55Formula MasterRace 1 - 19 omg.
13:4014:00Radical / Sports 20002. kvalifikation
14:1514:40Historiske klasserKvalifikation
15:0015:30FIA WTCCKvalifikation
15:4516:05Superkart2. kvalifikation
16:2016:40Radical / Sports 2000Race 2
16:5517:15Historiske klasserRace 1
17:3017:50SuperkartRace 2
18:0021:00Promotion kørsel

Søndag den 29. juli:

FraTilKlasseKørsel
09:0009:15Formula MasterWarm up
09:3009:45FIA WTCCWarm up
10:2511:10Formula MasterRace 2 - 25 omg.
12:0512:30FIA WTCCRace 1 - 13 omg.
13:0013:40Radical / Sports 2000Race 3
14:3515:00FIA WTCCRace 2 - 13 omg.
15:2015:50Historiske klasserRace 2
16:0016:20SuperkartRace 2

* Da Niki Lauda i 1978 satte rekorden, var det i en Brabham BT46B “fan car” med en 12 cylindret Alfa Romeo motor, det eneste løb bilen nogensinde kom til at køre.
FIA forbød efter løbet bilen, der havde en stor ventilator bag gearkassen, der sugede luften væk under den, for at forøge dens ground effect, men som desværre også havde den bivirkning at bilerne blev 'beskudt' med småsten!
Det hører med til historien af Niki Lauda vandt løbet, som han sluttede 34,190 sekunder foran Arrows køreren Ricardo Patrese, på 3. pladsen kom lokalhelten Ronnie Peterson i en Lotus.

Mens vi er ved de gamle Formel 1 løb på Anderstorp, så er 'Støvsugerbilen' som Brabham'en blev kaldt, ikke den eneste gang banen har lagt asfalt til en usædvanlig Formel 1 premiere, for i 1976 kørte Jody Scheckter og Patrick Depailler for første gang de seks-hjulede Tyrrell P34 racere til en 1 - 2 sejr.

Tre år tidligere, i 1973, fik Danmark sin første Formel 1 kører, og det skete da Tom Belsø skulle stille op i Sveriges Grand Prix i en ISO Marlboro IR, han kom dog ikke til start før året efter, hvor han kørte i en af Frank Williams ISO Marlboro FW racere, han sluttede løbet på en flot 8. plads.


Husk at løbet vises på Eurosport:

Lørdag:
Eurosport 2
Kl. 19:00 til 19:30 - WTCC kvalifikationen

Søndag:
Eurosport
08:30 til 09:00 WTCC warmup
12:00 til 12:45 WTCC race 1 - 13. afdeling
14:15 til 15:00 WTCC race 2 - 14. afdeling.


Snup en omgang på Scandinavian Raceway i Anderstorp.

Læs alt om WTCC løbet på Anderstorp.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • Anderstorp
  • 29/07/07 - Anderstorp - WTCC
  •