Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Tyveri fra Pro Four Racing

Diverse 
25/06/07 

Peter Faarborg er rygende arrig og det siger ikke så lidt om manden med motorsportens bredeste smil.
 

”I torsdags havde jeg været ude og hjælpe min bror med at spise nogle bøffer, men da jeg kom hjem kunne jeg fornemme, at noget var galt”. En hurtig tur rundt gennem værkstedet viste da også, at ubudne gæster var kommet ind gennem vinduet og havde forsynet sig.

”De har stjålet dagens omsætning – og det er vel meget normalt for den slags mennesker, men de har også stjålet halvandet døgns arbejdskort. Hvad de vil bruge dem til, fatter jeg ikke en brik af”. Peter Faarborg er sædvanligvis meget velafbalanceret, men han er tydeligvis gal over indbruddet. ”Og som om, at det ikke var nok, så har de været så dovne, at de ikke har gidet gå herfra, men har stjålet vores Opel Flexivan, som var pakket med udstyr og merchandise til løbet på Padborg. Du kan godt skrive, at jeg er godt gal!”.


(Foto: Spider-Web.dk)

Har nogen set noget usædvanligt i området, eller set bilen på billederne, så kontakt Peter Faarborg på telefon 8694 1990 eller 4010 1302. Der er udsat en dusør på 20.000 kroner til den eller de personer, som kan komme med oplysninger, der fører til opklaring af tyveriet.

Spider-Web.dk
Jan Gripping


Læs mere om:
  • PF-Racing
  • Pro-Four-Racing
  •