Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DM i Rally

Niki Bjerg i Rally DM 2

DM Rally 
23/06/07 

Med en 10.ende plads generelt fra 1. DM ved Sorø, var det med en god portion optimisme og selvtillid at Niki mødte op til Danboring Limfjords Rally, som var 2. afd. af DM i rally. Men det skulle vise sig, at det ikke helt skulle gå efter Nikis planer.
 

Meteorologerne havde varslet regn og endda betydelige mængder regn, som skulle vare ved hele dagen og det var da også temmelig vådt allerede inden starten gik til dette rally lørdag morgen, som havde hele 73 deltagere på startlisten, med Karl Åge som første starter i hans potente og flotte Subaru WRC.

Niki og Arly lagde ud på første prøve med ”elastikken stram” som Niki havde varslet han ville, men allerede på et af de mange lige stræk aqvaplanede Suzukien og de må en tur af sporet. De kom hurtigt på igen og tabte ikke meget tid på det og kørte faktisk en fornuftig tid til trods for at styretøjet blev slået ud af sporing og bilen styrede som den selv ville, så det viste sig allerede fra starten at det var meget glat og lumsk ude på prøverne og det krævede virkelig at man skulle holde tungen lige i munden.

På anden prøve mistede Niki og Arly pludselig forbindelsen over samtaleanlægget og kunne derfor ikke køre særligt stærkt, samtidig med at bilen ikke sporede rigtigt.

Efter de 2 første prøver var der service og Nikis mekanikere arbejdede benhårdt og professionelt på at få rettet alle fejlene og nåede også at få rettet det hele ind igen, så de kunne komme ud og give gas igen på prøve 3, hvor de hurtigt fik et rigtigt godt flow i Suzukien og var klar til at sætte hårdt ind igen på prøve 4, men allerede 300 m inde på prøve 4 opførte Suzukien sig som om den hellere ville køre baglæns end forlæns og det viste sig at de var punkteret på højre baghjul. Da det var for farligt at fortsætte på den måde med yderligere risiko for at ødelægge andre ting på bilen valgte de at stoppe for at skifte hjul og satte derved 5 min. til på prøven, hvilket var umuligt at indhente.


(Foto: CL/Bjerg Motorsport)

Prøve 5 og 6 var en industri prøve, som lå ca. 100 m fra service pladsen og her kunne Niki og Arly godt have brugt et sæt dækvarmere til at give dækkene bid fra første meter, men det havde de ikke, ligesom de heller ikke havde nye regndæk de kunne montere og det kunne desværre mærkes og ses på tiderne.

På de sidste 4 prøver begyndte det at køre for Niki og Suzukien, og de satte nogle rigtigt gode tider, men det var bare umuligt at indhente det tabte og måtte erkende at det ikke lige havde været deres dag i det nordjyske.

Som Niki siger: - jeg syntes vi var sat godt op og var klar til at kæmpe ligesom mine mekanikere Lars Lyngsie Kasper Nielsen og Kasper Poulsen kæmpede og gjorde et fantastisk stykke arbejde for at holde bilen på toppen, men den punktering vi løb ind i blev for dyr til, at vi kunne hente det tabte ind igen og det var rigtigt ærgerligt, men vi tager alt det positive med til det næste løb, som bliver Suzuki Rally Sprintet ved Sorø d. 30. juni, så vi kommer stærkt igen, bare vent..

Niki og Arly endte på en 31. plads generelt og 6. i klassen. Den anden gule Suzuki Swift, der blev kørt af Kasper Nymann Andersen, blev ved hurtig og stabil kørsel, rigtig flot placeret som nummer 15 generelt og 6’er i klassen, så det var rigtigt godt kørt af Kasper. I øvrigt blev hele feltet af rallybiler halveret inden dagen var gået, så det kostede mange udgåede deltagere.

CL / Bjerg Motorsport


Læs mere om:
  • Morsø
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     



    ASETEK SIMSPORTS