Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Johan Jokinen igen på podiet

F1800 
20/06/07 

Johan Jokinen fortsatte de gode takter fra Sturup Raceway på Jyllandsringen, da han tog to andenpladser både i DM og i NEZ i Formel Ford forrige weekend.
 

Men endnu en gang var der problemer med teknikken, og Johan har fortsat ikke kørt et eneste heat uden teknisk defekt.


Øverst på podiet Christian Markussen, 2’er Johan Jokinen, 3er Aki Sandberg (Finland). De to på fløjene er hhv. Søren Zylau og Mirzo Lovic som 1’erog 2’er i ZETEC.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

DM-løbet på Jyllandsringen var samtidig en afdeling af Northern European Zone (NM) med deltagelse af de bedste kørere i klassen i Norden, og man kunne præsentere et flot felt på 21 kørere. Med 5 danske podiepladser ud af 6 mulige i de to løb var beviset på den høje standard i klassen for tiden i Danmark.

I lørdagens træning var Johan hurtigst, men i tidtagningen blev det ”kun” til en startposition som 3’er.

Få omgange efter starten blev han ramt kraftigt bagfra af en anden bil med en bremsedefekt, og sammenstødet ødelagde krængningsstabilisatorerne til baghjulene, hvilket ændrede bilens køreegenskaber totalt.
Derefter var bilen vanskelig at styre, men det forhindrede ikke Johan i at fortsætte kampen om en podieplacering. Der var en del tumult mellem de forankørende og i en noget rodet overhaling lykkedes det Johan at overtage andenpladsen, men med den skadede bil var det ikke muligt at indhente den førende kører, Christian Markussen.
Trods dette opnåede Johan den næsthurtigste tid i løbet, og fik dermed 2. startposition til løb 2 om søndagen.


Johan i sin Formel Ford på Jyllandsringen.
(Foto: Jesper Nielsen aka frodonifinger.dk)

I det andet løb fik Johan en meget fin start og kom også ud af det første sving på andenpladsen efter Christian. De to hurtigste skilte sig ud allerede på løbets første omgang, og resten af løbet var en tvekamp mellem de to. På 5. omgang lavede Johan en meget flot overhaling og overtog ledelsen, og til at begynde med trak han fra med det samme.
Efter et par omgange begyndte bilen at skride med bagenden i svingene – igen pga. en teknisk defekt. Krængningsstabilisatoren svigtede igen og på 9. omgang blev Johan overhalet, og faldt ned på anden plads. Trods problemerne fortsatte Johan kampen om førstepladsen, og på den sidste omgang i sidste svingkombination satte han et nyt angreb ind og forsøgte en gang til at overtage førstepladsen, men måtte se sig slået med 0,13 sekunder ved mållinien.
Alt i alt et meget flot og spændende løb, hvor de to hurtigste viste race på højt plan.

Med weekendens resultat med to andenpladser i både DM og NEZ er Johan nu fuldt med igen i kampen om DM, og målet er at stå øverst på podiet i den næste afdeling på Padborg Park den 23.-24. juni. Løbet er samtidig det sidste i Formel Ford før sommerpausen, og derefter gælder det Formel Renault 2.0 i Oschersleben i Tyskland to uger senere.

Før det næste løb skal Johan fejre sin 17-års fødselsdag den 20. juni, og hans største gaveønske er at kunne gennemføre de kommende løb med en bil, som for en gangs skyld er fri for tekniske defekter.

JJRacing


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Jyllandsringen
  • 10/06/07 - Jyllandsringen - F1800
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her