Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Set og sket - Canada udgaven

Formel 1 
11/06/07 

Løbet set med holdenes briller
Efter det dramtiske løb på Gilles Villeneuve banen i Montreal, hvor Lewis Hamilton vandt sin første sejr og lagde sig ret solidt i spidsen for VM , er det blevet tid til at samle op hvordan de forskellige teams oplevede weekenden.
 

Hos McLaren var tilfredsheden let at få øje på, selvom Ron Dennis dog har haft tid til at kommentere reglerne omkring Safety Car perioderne, hvor Fernando Alonso blev nødt til at køre i pit, selvom den egentlig var lukket. Det fik han så en stop and go straf. for. Men ellers er det glæden over Lewis Hamiltons sejr der fylder mest hos McLaren. Ron Dennis kalder det for "en moden og disciplineret indsats", og mente at Hamiltons familie "skal være stolte over hans bedrifter og hvad en McLaren har bidraget er det kun noget der supplerer hans talen".

Den glade vinder selv følte sig åbenbart ret let efter sejren "Jeg er på en anden planet", var en af hans første kommentarer. De mange perioder med Safety Car var dog noget han alligevel bemærkede. "Det var som om hver gang jeg havde fået et forspring, kom SC på banen og jeg måtte starte helt forfra". Og ellers mener det nyeste skud på stammen af F1 vindere, at det gælder om at holde skruen i vandet og fortsætte det gode arbejde som han gør sammen med teamet.

Fernando Alonso var lidt mere tilbageholdende, men med en mere sekundær placering har den dobbelte spanske verdensmester ikke meget at juble over. "De mange perioder med SC var til Hamiltons fordel, og til min ulempe. Jeg blev nødt til at køre i pit, mens den var lukket – ellers var jeg løbet tør for benzin. Derefter blev jeg hele tiden nødt til at presse på, fordi jeg var så langt nede. Og når man hele tiden presser, sker der også fejl – og det var derfor jeg et par gange snurrede rundt. Men selvom jeg er lidt skuffet er jeg glad på teamets vegne".

Hos Ferrari var stemningen en lidt anden. Her var ikke meget at juble over. Kimi Raikkonen blev bedste mand med en femteplads, mens Felipe Massa blev diskvalificeret, for at forladt pitten mens der var udkørselsforbud.

"Nu må vi analyserer hele weekenden, så for at forstå hvordan vi kommer videre", var essensen af en skuffet Jean Todts kommentarer. Han mener dog at Ferrari før har haft en dårlig weekend og været i stand til hurtigt at ændre på situationen.

Felipe Massa var skuffet over weekenden, som han egentlig, bortset fra den lille detaljer med diskvalifikationen, gik nogenlunde. "McLaren var stærke i dag, men ikke så meget stærkere end os – det er ikke dette resultat vi burde have fået. Men sæsonen er lang endnu og vi må arbejde hårdt for at opnå de gode resultater".

Kimi Raikkonens løb blev ødelagt allerede i starten, da han med sin frontvinge ramte Felipe Massas bil. Som konsekvens led han i resten af løbet af en voldsom understyring og havde ydermere også bremseproblemer. "Disse faktorer gjorde det til komplekst løb, men jeg fik nogle point. Det kunne have været bedre, det kunne også have været værre".

Hos BMW teamet var stemningen lidt blandet. Dels var man lykkelige over Heidfelds 2. plads, dels rystet over Robert Kubicas ulykke. For at tage det sidste først, så blev Robert Kubica mandag sendt hjem fra hospitalet og den unge polak håber på at være klar til at køre i Indianapolis på søndag.

Nick Heidfeld var glad for sin 2. plads, men han var også glad for den styrke bilen havde vist i weekenden. Han mener at selv uden alle SC perioderne ville han stadig have taget 2. pladsen. "Jeg lagde afstand mellem mig selv og Alonso, inden han blev straffet, så jeg er overbevist om at jeg ville have været 2'er under alle omstændigheder".

BMWs motorsportsdirektør, Mario Theissen beskrev weekenden som den mest følelsladet som teamet har oplevet. Han roste Heidfelds arbejde og udtrykte glæde over at Kubica ikke kom mere til skade.

Hos Renault var man godt tilfreds med weekendens løb. Selvom Giancarlo Fisichella blev diskvalificeret, for samme forseelse som Massa, er man optimisitisk for resten af sæsonen. "Vi var konkurrencedygtige – vi var på niveau med Ferrari", konstaterede Fisichella efter løbet.

For Kovalainen var det et godt løb. Han sluttede på 4. pladsen efter at han startede som nr. allersidst. Men den finske debutant kæmpede sig vej mod toppen af feltet og pressede endda Wurz for den sidste podieplads. "Det var en hård weekend, men alting faldt på plads for mig, og nu håber jeg bare det fortsætter sådan".

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • 10/06/07 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1
  •