Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Michel Nykjær tog mesterskabføring i dramafyldte løb

Danish
Touringcar
Challenge 

28/05/07 

Flere af feltets topkørere måtte udgå efter kollisioner i Copenhagen Racing GP
Årets anden afdeling af Danish Touringcar Championship på Sturup Raceway ved Malmö blev en meget dramatisk affære. Mange af topkørerne i feltet måtte udgå efter kollisioner, men der var ingen tvivl om, at Michel Nykjær, Tappernøje, var den store triumfator.
 

Han vandt første kvalifikationsheat og gjorde det så godt i det andet, at han kunne starte fra pole position i finalen, som han vandt.
”Det gik, som jeg havde håbet og forventet,” sagde den glade vinder bagefter.


Michel Nykjær tog starten i kvalifikationsheat 1 og vandt senere også finalen i Copenhagen Racing GP på Sturup Raceway.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

”BMWerne var hurtigere i starten, de kommer uden om mig, men Philip Andersen og John Nielsen puffer til hinanden, og det er som om, Philip bremser. Jeg slipper gassen, retter op, men får et ordentlig skub bagfra, rammer Philip, og så accelererer jeg forbi Philip og John. Jeg maste på, for jeg skulle bare lave det største forspring, så jeg kunne holde føringen til mål. Det gjorde jeg så, og jeg kan se, at de andre er ved komme ind på mig til sidst. Det var utroligt dejligt, at vi vinder to race på en weekend. Det har vi ikke prøvet før, og nu fører jeg mesterskabet. Det er helt vildt og fantastisk.”

Philip Andersen, Risskov, første faktisk finalen ved Copenhagen Racing GP i nogle hundrede meter, og selv om han kørte den vel nok stærkeste DTC-afdeling i sin karriere, så kom han ikke i mål.

”Jeg bebrejder ikke Michel Nykjær noget, men jeg får et puf af ham og går på tværs, og så går der tre forbi mig. Jeg lå sådan set fint nok, men der skete noget med min bagende, og det blev bare værre og værre, så jeg udgik,” sagde Philip Andersen.

Andenpladsen i finalen gik til John Nielsen, Horsens, foran Michael Outzen, Ringe, der som den første privatkører siden 2002 vandt et heat, da han sejrede i kvalifikationsheat 2. ”Det har været en weekend med op og ned, men heldigvis endte det godt,” sagde fynboen, som i første kvalifikationsheat fik en straf efter en påkørsel af Martin Jensen, Albertslund. ”Jeg kører strafbanen to gange uden at skulle gøre det, men heldigvis omgjorde dommerne straffen, så jeg kunne starte etter til andet. Det viste bare, at dommerne er superprofessionelle.”

Kampen om at blive best-of-the-rest i finalen stod mellem Jason Watt, Herlev, og Pontus Mörth, Sverige, som kæmpede over samtlige 13 omgange, inden de tog fjerde- og femtepladsen i en weekend, hvor mange biler blev smadret. Det skete bl.a. i starten på finalen, hvor trioen Jens Edman, Sverige, Casper Elgaard, Århus, og Jan Magnussen, England, var ude indenfor bare 400 meter.

”Jeg bliver ramt hårdt fra siden, og det er åbenbart Casper og Edman, der har været sammen,” fortalte Jan Magnussen. ”Først kom Edman, og så kom Casper og rev forhjulsophænget af bilen. Det havde været vigtigere, at vi havde scoret nogle points, men nu har vi trods alt farten.”

”Det var bare en weekend, hvor tingene ikke lykkedes, men dem kommer der jo desværre også nogen af, men heldigvis må vi smide nogle løb væk, og det bliver nok her fra, at vi gør det,” replicerede Casper Elgaard, der også måtte udgå af det andet kvalifikationsheat. Her havde han og Jan Magnussen også været i nærkontakt, da de lå lige bag Philip Andersen.

For Jens Edman var finaleresultatet en stor skuffelse efter, at han i kvalifikationsheat to var blevet toer efter Michael Outzen.

”Andet løb var fantastisk. Vi har kæmpet helt vildt, og det var fantastisk med en andenplads, men i finalen kom jeg kun 200 meter, inden det gik galt. Så blev jeg presset sammen mellem to BMWer,” sagde den svenske kører, som dermed ikke kunne udnytte sin hjemmebanefordel.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Michael Outzen
  • Michel Nykjær
  • JM Racing
  • Seat Racing Team
  • Sturup Raceway
  • 27/05/07 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her