Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

To-og-en-halv timers buldrende race på Ring Djursland

Special Saloon 
23/05/07 

Special Saloon Car Festivalen byder på ni løb for Special Saloon Cars
Der er få motorsportsarrangementer, der er så fokuserede og koncentrerede som det, Ring Djursland disker op med i weekenden. Ikke i udlandet og slet ikke i Danmark. Et løbsweekend på en racerbane er ofte et mix af vidt forskelle klasser, men i pinsen vil der blive budt på intet mindre end ni løb for racerbiler af mere eller mindre samme kaliber.
 

Årets Special Saloon Car Festival lever nemlig til fulde op til sin varebetegnelse.

Af de i alt elleve løb, der søndag bliver afviklet i tidsrummet fra klokken 10.40 og seks timer frem, vil de ni alle være udskrevet for de kraftigt ombyggede Special Saloon Cars, mens der herudover er drysset to heats ind for de lynhurtige Super Karts for at give arrangementet et ekstra krydderi. Sammenlagt bliver der tale om godt to-og-en-halv timers buldrende race på Ring Djursland.


Hans Henrik Pedersen er en af deltagerne ved Special Saloon Car Festivalen, hvor han med sin Marcos LM600 stiller op i klassen for Spezial-Tourenwagen-Trophy.
(Foto: John Jensen)

Fra Tyskland møder Spezial-Tourenwagen-Trophy til start med et felt, der tæller intet mindre end 25 meget forskellige biler. Mindste bil i feltet bliver Lother Molls beskedne, men alligevel hårdt tunede Fiat Uno, mens et af de mest heftigste køretøjer er den Porsche 993 GT2, som danske Lars Schönemann, Hillerød, møder til start med. Og ind imellem disse yderpunkter møder man Audi, BMW, Mercedes og Volkswagen, mens der også er et par deciderede prototyper med i feltet i form af en britisk Stealth og en tysk Apollo.

Kørerne fra den hjemlige Special Saloon Car Challenge er også stærkt repræsenteret ved Special Saloon Car Festivalen.

Normalt dyster alle de danske kører i et fælles felt, men denne gang er kørerne fra den norske søsterklasse også til start, og det giver mulighed for nogle anderledes, men langt mere jævnbyrdige løb end normalt. Bilerne fra den danske gruppe 1 kører således sammen med de norske gruppe A-biler, mens de noget kraftigere biler fra de danske gruppe 2 og 3 sættes sammen med de ligeledes voldsommere biler fra den norske gruppe B.


De danske Special Saloon Car-kørere skal denne gang ikke bare i indbyrdes kamp. Det danske felt sættes sammen med de bedste norske kørere ved Special Saloon Car Festivalen.
(Foto: John Jensen)

Sidstnævnte felt kommer således til at tælle en stribe effektfulde biler som BMW M3 GTR Coupé, Porsche 948 og Renault Clio Sport, mens man i gruppe 1 vil kunne opleve fra tidligere DTC-biler, som her har fået deres anden ungdom.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 27/05/07 - Ring Djursland - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her