Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Prix 2

Monaco – GP2 preview

Grand Prix 2 
23/05/07 

Lørdag køres der igen i GP2 serien, og som sædvanligt følger GP2’erne Formel 1 feltet rundt i Europa. Der er dog en lille ændring i forhold til andre løb.
 

Det er tilsyneladende et mere jævnbyrdigt felt i år end i hvert fald sidste sæson. Ikke at Timo Glock fører pænt i forhold til konkurrenterne, men mere det at der er i de 2 hidtil kørte runder á 2 løb hver, har været 4 forskellige vindere, heraf en rookie. Det er også 4 forskellige teams der har været øverst på podiet. 15 kørere har scoret points og heraf er de 7 rookies. Det kan betyde en spændende og jævnbyrdig konkurrence i år. Timo Glock skiller sig dog lidt ud idet han har formået at samle vigtige points i hvert løb. Det betyder så også at konkurrenterne har nået at køre efter. Ikke alene mesterskabet, men også at det kan give en adgangsbillet til Formel 1. Hvor er Nico Rosberg, Heikki Kovalainen og Lewis Hamilton og også Nelson Piquet Jr. henne i dag?


Bruno Senna - nevøen med det berømte efternavn
(Foto: GP2 Media)

Den førnævnte ændring er den at der i Monaco kun køres et løb, hvor der normalt køres 2 løb – et langt race og et sprintrace. En anden forskel er også den at man i Monaco starter allerede torsdag hvor man har én halv times træning, hvor det ellers normalt foregår om fredagen. Og så om fredagen er der igen en halv times træning inden der køres kvalifikation. Det eneste race der så bliver kørt i GP2 serien i Monaco, køres som sædvanlig lørdag kl. 16.00 og der køres 45 omgange.


Den førende pt. i GP 2 serien - Timo Glock
(Foto: GP2 Media)

Det bliver dog ikke noget let race. Alle kørere må i de frie træninger i den grad finde et passende setup. Og det bliver måske ikke så let som ellers på andre baner. Bilerne der som bekendt er ens udstyret, har i denne sæson fået en ny aerodynamisk pakke, og kun ved enkelte tests har der været mulighed for at simulere Monacos gader. Derfor er kendskabet til et optimalt setup særdeles begrænset.

Her gælder det om at have erfaring fra tidligere. Her er det så absolut en fordel for kørere som Timo Glock, Giorgio Pantano, Antonio Pizzonia at have kendskabet til banen. De førnævnte kørere har alle været omkring Formel 1 og burde have mere erfaring i setup arbejdet. Også kørere der kørt banen før i GP2 serien må have en lille fordel. Dog stadig under hensyntagen til at den aerodynamiske pakke er ny. For rookier som blandt andet vores egen Christian Bakkerud, som er blevet lovet klar efter hans rygskade, så er det en bane med nogle store udfordringer. Den allerstørste udfordring må være at undgå at lave fejl. Her er der ingen afkørselsområder af betydning. En lille fejl og man kan meget nemt være ud af løbet.


Christian Bakkerud inden den første træning i Spanien
(Foto: Motorsporten.dk)

Den øjeblikkelige stilling før Monaco:

  1. Timo Glock – 31 points
  2. Bruno Senna – 18 points
  3. Luca Filippi – 16 points
  4. Lucas de Grassi – 14 points

Resten har 8 points eller færre. Lad os krydse fingre for at det endelig lykkes for Christian Bakkerud at score sine første points. Han var på vej til det i sprintracet i Barcelona inden rygskaden satte ham ud af spillet.


Denne gang må han godt komme over den der ternede streg
(Foto: Motorsporten.dk)

Dons

Læs mere om:
  • Giorgio Pantano
  • Timo Glock
  • Monte Carlo
  • 26/05/07 - Monte Carlo - Grand Prix 2
  •