Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Prix 2

Barcelona - race 1

Grand Prix 2 
12/05/07 

Første GP2 sejr til Bruno Senna
Christian Bakkerud nummer 12

I sin kun tredie start vandt Bruno Senna sit første GP2 løb. Kaos og ødelæggelse var kodeordet for dagens løb, og kun 14 ud af 26 biler nåede at fuldføre løbet. Danske Christian Bakkerud kæmpede med stærke rygsmerter og sit materiel, holdt sig ude af problemer. Smerterne i ryggen kan betyde, at han ikke starter søndagens løb.
 


Bruno Senna
(Foto: GP2 Media)

Bruno Senna vandt sit første GP2 løb på Circuit de Catalunya, efter kun tre løb. Men forinden skulle han gennemgå en kamp af bibelske dimensioner. Det hele skulle gå galt, allerede inden løbslederen havde slukket de røde lamper...

BMW Sauber F1 testkøreren, Timo Glock, var som ventet den hurtigste mand på Circuit de Catalunya. En andenplads blev det til for tyskerens iSport racer der startede på pole position, men ved starten forsvandt Andi Zuber på andenpladsen på gridden.

Gearkassen har længe været et problem for GP2 racerne, og særligt første gear er vigtig når lamperne slukkes. Zuber mistede sit første gear før starten, så Andi måtte undvære dagens løb. Jason Tahinci stallede på gridden, før starten som blev afblæst.

Mens temperaturen steg, var Timo Glock helt uovervindelig ved restarten på sine slicksdæk. Han trak flot fra Lucas di Grassi og Lucas Lapierre. Franskmanden var rystende langsom, hvilket gjorde Bruno Sennas overhaling af ham noget lettere, og naturligvis også noget mere imponerende på fjernsynskærmen.


Mike Conway
(Foto: GP2 Media)

Giorgio Pantano lavede endnu en af sine berømte lynstarter, men det skulle alt sammen være forgæves. Den var så hurtig, at han fløj fra ottendepladsen til femtepladsen, foran Mike Conway. Men desværre lavede Conway ikke plads for Pantano, hvorfor det gik helt galt.

Timo Glock nåede væk fra stregen, men bagved ham var det ren ragnarock. Durango raceren med Karun Chandhok spandt på langsiden, efter han havde klippet græsset. Dernæst var det ren trebande carambole, mellem manden til venstre, Mike Conway fra Super Nova, Giorgio Pantano i Campo raceren og Conways Super Nova teamkammerat, Luca Filippi, som sørgede for at de to førnævnte aldrig så det ternede flag.

Conway nåede til sving 2, men da han prøvede at komme til hægterne ovenpå Conways nummer, blev han uheldigvis ramt af Antonio Pizzonia og Xandi Negrao, hvis bil blev slynget i luften ved sammenstødet. Karun Chandhok kørte tværs over græsset, før han som et romersk spyd fra en kastemaskine bevægede sig direkte over banen foran næsen på feltet, og direkte i væggen.

Da der stort set lå hele og halve GP2 biler over hele den spanske bane, måtte den sølvgrå Mercedes CLK DTM Safetycar på banen, hvilket betød en del for løbet. Xandi Negrao måtte indlægges det lokale hospital, eftersom hans tur tværs over sandkassen og i barrieren betød, at Negrao var en tur i drømmeland.


Timo Glock
(Foto: GP2 Media)

Med et par kørere der valgte at blive ude indtil næste omgang, var det kun Timo Glock, som sammen med Adrian Zaugg, Sergio Jimenez og Andy Soucek på banen. Spørgsmålet var således, hvordan strategien ville virke? Bruno Senna fulgte sammen med det meste af feltet i pit, for det obligatoriske pitstop. Men Timo Glock havde is i maven, og blev ude på banen.

Da løbet blev genstartet på 2 omgang, vidste tysken at han måtte køre endog meget stærkt for at holde sig så langt foran feltet, at han kunne gennemføre sit pitstop, uden at tabe føringen. Bruno Senna var på det tidspunkt bare få sekunder bag Glock, på en femteplads. Og nevøen til den tredobbelte Formel 1 legende havde gennemført sit pitstop.

Glock måtte således satse på Zaugg, som til gengæld gjorde tyskeren en kæmpetjeneste ved at holde resten feltet op, med sine langsomme omgangstider. Glock trak således uhindret fra feltet med over et sekund per omgang. Han skulle have mindst 30 sekunder for at kunne gennemføre et pitstop. Længere bagved kørte Rodriguez et flot stykke arbejde, han spiste sine konkurrenter som var han til et sønderjysk kagebord.

Han var hurtigt forbi Toyota F1 testkøreren Nakajima i sving 1, og siden sikrede Garcias skalp ham en plads i pointene. Jimenez klarede sit pitstop på 18. omgang, hvilket gav Bruno Senna trediepladsen, hvilket blev til andenpladsen da Zaugg tabte bagenden af sin racer på vej ud af det sidste sving. Zaugg formåede således helt på egen hånd at spinde sin racer lige foran næsen på sin teamkammerat, før han endte den forkerte vej i pitindkørslen. Glock havde nu opbygget et forspring på 19 sekunder over Senna, og de to kamphunde var de eneste der kørte 1.31 tider på den spanske bane.


Nicolas Lapierre
(Foto: GP2 Media)

Længere tilbage prøvede stakkels, forsmåede Nakajima at gå Jimenez i bedene, og kæmpe sig op gennem feltet. Dette havde japaneren håbet, skulle skaffe ham point i det samlede mesterskab. Garcia var den første det skulle gå ud over, men spanieren var på hjemmebane, og de to var nu oppe at toppes om den sidste pointplads. Det skulle naturligvis gå galt; som Newton har beskrevet, så er der for hver reaktion en modreaktion. Nakajima ramte Garcia, og derefter måtte asiaten en tur i kattebakken, før han listede hjem til Toyota folkene med en sivepunktering, som belønning.

BMW Sauber F1 testkøreren Glock gjorde vitterligt sit bedste, men der var bare ikke mulighed for at skabe det nødvendige forspring. Da han endelig måtte i pit på 27. omgang, måtte han lide den tort at dumpe ned på trediepladsen, bagved Bruno Senna og Lucas di Grassi. Sidstnævnte var ikke den store udfordring for Glock med helt nye dæk. di Grassi faldt til gengæld tværs gennem feltet til en syvendeplads, bagved Nicolas Lapierre, men foran Borja Garcia, Vitaly Petrov, Kazuki Nakajima og Roldan Rodriguez.

En af de afgørende faktorer ved Bruno Sennas sejr, var brasilianerens fart på gamle dæk. Intet mindre end imponerende for Ayrton Sennas nevø. 5,3 sekunder var forspringet da det ternede flag blev svunget, Timo Glock kørte til sidst 1,3 sekunder hurtigere end resten af feltet. Arden folkene har fortjent en kold øl for deres strategi i dagens løb, hvilket Bruno Senna uden tvivl sikrer dem.


Christian Bakkerud
(Foto: GP2 Media)

Christian Bakkerud kvalificerede sig på en 24. plads, og formåede modent at holde sig ude af problemer. Bakkerud måtte indkassere en 12. plads, to pladser foran teamkammeraten Andy Soucek på 14. og sidstepladsen. Hvilket igen viser at David Price Racing teamet har store problemer i GP2. Teamet har selv erkendt krisen, og har til dagens løb og resten af sæsonen ansat en ny ingeniør, som har sin fortid i Formel 1 i almindelighed, og Jordan F1 i særdeleshed. Der er store forventninger til samarbejdet, som man håber, vil bringe Bakkerud længere frem på gridden.

Det vides for indeværende ikke, om Christian Bakkerud vil være i stand til at starte løbet i morgen. Den klemte nerve i ryggen, som han fik da hans GP2 racer kom ud af kurs, giver stærke smerter.

Næste løb, som bliver et 26 omgange langt sprintløb, køres søndag. Christian Bakkerud starter fra dagens slutplacering, som bliver en 14. plads.

Resultat - race 1:

Plac.KørerTeam TidOmg.
1Bruno Senna Arden 38
2Timo Glock iSport +0:05.33338
3Lucas di Grassi ART +0:29.21038
4Roldan Rodriguez Minardi Piquet +0:30.20438
5Borja Garcia Durango +0:48.25338
6Mikhail Aleshin ART +0:52.27438
7Sergio Jimenez Racing Engineering+0:55.99438
8Javier Villa Racing Engineering+0:56.81538
9Sakon Yamamoto BCN +1:02.26938
10Vitaly Petrov Campos +1:14.11338
11Ho-Pin Tung BCN +1:15.05038
12Christian BakkerudDPR +1:27.56138
13Kohei Hirate Trident +1:27.92238
14Andy Soucek DPR +1:41.21538
15Kazuki Nakajima DAMS -2 omg.36
16Adrian Zaugg Arden DNF27
17Nicolas Lapierre DAMS DNF27
18Pastor MaldonadoTrident DNF20
19Antonio Pizzonia FMSI DNF17
20Andreas Zuber iSport DNF0
21Mike Conway Super Nova DNF0
22Giorgio Pantano Campos DNF0
23Luca Fillipi Super Nova DNF0
24Karun Chandhok Durango DNF0
25Xandi Negrao Minardi PiquetDNF0
26Jason Tahinci FMSI DNF0
Aslak Vind

Læs mere om:
  • Bruno Senna
  • Christian Bakkerud
  • Arden International
  • David Price Racing
  • Circuit de Catalunya
  • 07/05/13 - Circuit de Catalunya - Grand Prix 2
  •