Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

Indianapolis 500 - torsdagens 2. fri træning

IndyCar
Series  

11/05/07 

- Scott Dixon slår alle!
Indy500, sammen med Le Mans og Monaco GP det største motorløb. Scott Dixon tog første stik i den 2. træning torsdag, med en omgang på 226,473 mph, lige foran Danica Patrick og Dan Wheldon!
 

Løbet giver comeback til Michael Andretti (tidligere CART, ICS og F1 kører) og han er far til Marco Andretti der også er med i løbet. Ydermere viser det smukke køn sig også som stadig hurtigere konkurrenter; der er tre kvindlige kørere i feltet: Danica Patrick, Sarah Fisher og Milka Duno.

Opbygningen mod løbet er i fuld gang, torsdagens træning giver et billede om Fast Friday og den kommende Pole Day lørdag aften.

Scott Dixons Target Chip Ganassi Racing bil med nummer 9 på siden, var umulig at hente for Danica Patrick, Dan Wheldon og resten af feltet. Omgangstiden var nede på 39.7398 sekund. De sidste 15 minutter var en lang shootout, hvor de fire hurtigste kørere kæmpede om at blive torsdagens hurtigste.

Scott Dixons omgang, som han fyrede af bare to minutter før det ternede flag blev svunget, var ugens bedste indtil videre. Han forbedrede dermed Wheldons bedste omgang på 226.391 fra onsdagens træningspas. Men hvad der var endnu mere skræmmende var det faktum, at det skete helt og aldeldes uden aerodynamisk hjælp fra andre biler!

”Jeg synes at det er godt, ”fortalte Dixon. ”Dan elsker den slags, men jeg vil hellere bare flyve under radaren, og forhåbentligt få arbejdet gjort. Det fungerer ikke altid på den måde. Dan er meget hurtig her, og jeg synes at han fortjener en masse af den presseomtale han har fået her. Han har kørt nogle ret gode løb i år. Jeg tror at vi, måske, har ødelagt det for os selv et par gange.”

“I Kansas, tror jeg at vi havde en ret god chance for at vinde, og så jokkede vi først på vores egne fødder, og siden jokkede Barnhart lige på dem en gang til. Men jaaa, jeg kan bedst lide at gøre det på den måde. Jeg går ikke nødvendigvis ud for at finde nogle at snakke med (Om at få slipstream på de hurtige omgange). Vi kørte kun med to sæt, vi kørte kun to omgange på det første, og måske tre på det andet sæt. 226 omgangene var på det første sæt, og så kom vi ind da der var så meget trafik. Så vi besluttede at smide endnu et sæt på, og køre ud lidt.”

”Så kørte vi ud, og kørte en 226,4. Der var en bil lidt ude i horisonten, måske en seks eller syv sekunder, som da den var der, svært ikke at få bare en smule hjælp ud af. Men jeg tror at når alle er ude at køre, så er det ens for alle. Nej, vi har stadig tre uger, så vi må bare fokusere på hvad det er vi prøver at opnå. Lige for øjeblikket tror jeg at vi fokuserer på at få lidt mere downforce, og så ellers trimme det ud. Idag var vi lidt nede, og jeg anede ikke hvor vi var, specielt da vi kørte da det var varmest. Vi var ret langsomme, og jeg tror at det tog lidt på hele teamet. Alle var lidt nede, og så egentligt ikke specielt glade ud.”

”Jeg tror at vi sidst på dagen, da vi satte et setup på som vi var glade for, og så ligesom trimmede det ud, så begyndte bilen at vågne op til dåd, og så var vi i stand til at gøre det. Men hey, det er kun torsdag. Dan er stadig ret hurtig, og jeg tror ikke at vi har set det sidste til Penske endnu.”

Adspurgt om muligheden for at trække en bil ud af lørdagens kamp om pole position: ”Jeg tror at det kommer til at afhænge af, hvor man ender og hvordan dagen kommer til at udspinde sig. Der kommer til at blive så mange forskellige scenarier. Det kommer til at afhænge af, om det bliver os to der kæmper om pole. Jeg kan godt forestille mig, at Chip ikke kommer til at kunne lide det. Det kommer til at afhænge af, hvilket slags humør Chip er i lige på det tidspunkt. Det bliver svært at vide. Chip er lige så meget et konkurrencemenneske som Dan og jeg selv.”

Danica Patrick var lige på nippet til at slå Scott Dixon, da hun satte sin bedste omgangstid på 39,7601 sekund, eller 226,358 mph. Hun kører i år ikke længere for Rahal Lettermann Racing, men i stedet for topteamet Andretti Green Racing, sammen med blandt andet Marco Andretti.

”Jeg har faktisk altid sagt, ” fortæller Danica. ”At alle kører fuld gas mod slutningen af dagen, for at få vores hurtigste omgange. Det bliver køligere, banen bliver hurtigere, man prøver at få en slipstream rundt omkring. Det er faktisk hvad jeg gjorde. Jeg er ikke så meget anderledes end de fleste andre her. Alle prøver det her, og det er jo ikke ligefrem fordi jeg venter på en slipstream, men man får en. Man skal være i stand til at gøre det, i det mindste. Hvis man i det mindste klarer tiden, så ved man at det er muligt i bilen. Jeg siger dermed ikke, at vi kører 226 tider helt på egen hånd derude, men bilen er i det mindste i stand til klare tiden.”

”Jeg mener stadig at vi skal arbejde for det, helt sikkert. Bilen er ikke 100% komfortabel, og jeg tror bestemt ikke at det er den hurtigste bil overhovedet, men jeg tror at vi kan satse på en top fem placering. Derfra kan alting ske, men vi har lige noget vi skal have klaret først. Den eneste ting folk arbejder på, forud for Pole Day, kunne jeg forestille mig, er at køre stærkest."

"Jeg er sikker på at vi kan se en masse bløde dæk. Man vil sandsynligvis se tiderne falde, og farten gå op gennem hele dagen, fordi man vi se en masse gummi i banen. Det siges at blive en smule koldere, hvilket er godt for hestekræfterne og skulle give mere downforce, så folk vil trimme mere ud. Man vi se pistolerne blive ladt fredag før Pole Day. Vi kommer ikke til at blive anderledes, ” slutter Patrick.

Den britiske topkører, IRL mester og Indy 500 mester, Dan Wheldon, sikrede sig trediepladsen i torsdagens sidste træningspas i sin Target Chip Ganassi Racing racer med #10. Dan havde kørt den hurtigste tid i løbet på banen den 27. maj, men fyrede også en solid flyver af mod slutningen af torsdagens træningspas. Tomas Schekter og Ryan Briscoe har også imponeret i den første halvdel af træningssesionen, men da gav de lidt varmere temperaturer mulighed for køre med de hårdere dæk.

”Dagens slutning var spændende. Vi arbejdede bare på bilen, og prøvede at køre et par omgange. Vi føler os bestemt stærke, med vores program. Vi arbejder bare på bilen, og prøver at komme lidt nærmere på kvalifikationstrim, fordi Pole Day er på vej. Jeg tror at vi stort set er i god form."

"Alle arbejder meget hårdt, og vi prøver bare at forbedre bilen gradvist. Det er altid vigtigt at fintune bilen, og få den klar til kvalifikationen. Fast Friday er en chance for at prøve det man har, op mod kvalifikationen. Men det er ikke slut, heldigvis. Man får ingen point, man får lidt penge i morgen. Pole Day er vigtig, men igen, det som alting drejer sig om er løbet.”

Tiderne fra torsdagens 2. fri træning.

Pl.#KørerTeam TidMph.
19Scott Dixon Chip Ganassi Racing 39,7398226,473
27Danica Patrick Andretti Green Racing 39,7601226,358
310Dan Wheldon Chip Ganassi Racing 39,7868226,206
42Tomas ScheckterVision Racing 39,7946226,161
512Ryan Briscoe Luczo Dragon Racing 39,8239225,995
626Marco Andretti Andretti Green Racing 39,8440225,881
76Sam Hornish Jr Team Penske 39,8578225,803
84Vitor Meira Panther Racing 39,9217225,441
955Kosuke Matsuura Super Aguri Panther Racing39,9378225,350
103Helio CastronevesTeam Penske 39,9831225,095
1127Dario Franchitti Andretti Green Racing 40,0367224,794
1211Tony Kanaan Andretti Green Racing 40,0846224,525
135Sarah Fisher Dreyer & Reinbold Racing40,1114224,375
1420Ed Carpenter Vision Racing 40,1911223,930
158Scott Sharp Rahal Letterman Racing 40,1974223,895
1614Darren ManningAJ Foyt Enterprises 40,2338223,693
1739Michael Andretti Andretti Green Racing 40,3980222,783
1815Buddy Rice Dreyer & Reinbold Racing40,4707222,383
1999Buddy Lazier Sam Schmidt Motorsports40,5297222,059
2022AJ Foyt IV Vision Racing 40,5649221,867
2117Jeff Simmons Rahal Letterman Racing 40,5950221,702
2225Marty Roth Roth Racing 40,8460220,340
2302Davey HamiltonVision Racing 41,0846219,060
2423Milka Duno SAMAX Motorsport 41,1132218,908
2550Al Unser Jr AJ Foyt Enterprises 41,1964218,466
2677Stephan GregoireChastain Motorsports 41,2333218,270
Aslak Vind

Læs mere om:
  • Danica Patrick
  • Scott Dixon
  • Indianapolis Motor Speedway
  •