Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ferrari Challenge

Dramatik og pokaler

Ferrari Challenge (DK) 
09/05/07 

- for danske Formula Racing i Ferrari Challenge
Det nye danske Ferrari Challenge team, Formula Racing, fik en flot debut ved åbningsløbet på Jyllands Ringen i weekenden.
 

Teamejer Johnny Laursen, Richard Bonnichsen, de 2 debutanter, Jacob Brunsborg og Pierre Guichard stillede til start i hver deres Ferrari 430 Challenge imens sidste års vi-cemestrer i 360-klassen, Allan L. Jørgensen og Morten Remar igen stillede op i deres Ferrari 360 Challenge.


Jacob Brunsborg.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det var et rekord stort felt på 31 biler der var meldt til start med flere nye kørere og en del rokeringer i forhold til sidste år så der var lagt op til en spændende start ved årets første styrkeprøve.

Dagens første heat blev skæmmet af et voldsomt uheld for Johnny Laursen (#28) der fra en flot 3. plads spandt på sidste omgang i opløbssvinget og efterfølgende blev ramt af en uforskyldt Niclas Thorvaldsson (#10).


Johnny Laursen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Heldigvis slap de begge fra uheldet uden knubs, men begge biler var så skadet at de ikke kunne deltage i dagens andet heat.

Så gik det bedre for en godt kørende Richard Bonnichsen (#22) der kunne forsvare teamets farver med en femte- og fjerdeplads og dermed gode point på kontoen.


Richard Bonnichsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

I 360-klassen blev det til en andenplads til Morten Remar (#32) og en tredjeplads til Allan L. Jørgensen (#32) i skarp konkurrence med Claus Berthelsen og Christian Overgaard. 2006-mesteren Flemming Jensen udgik i begge heat og fik dermed ingen point.


Morten Remars og Allan L. Jørgensens 'delebil'.
(Foto: Motorsporten.dk)

Debutanterne Jacob Brunsborg og Pierre Guichard gjorde en god figur i deres første 500-hestes racerløb og kunne begge godt være tilfredse med deres jomfrurace.


Pierre Guichard.
(Foto: Motorsporten.dk)

Næste løb er på Mantorp Park (S) den 1.-2. juni.

Formula Racing


Læs mere om:
  • Johnny Laursen
  • Morten Remar
  • Jyllandsringen
  • 06/05/07 - Jyllandsringen - Ferrari Challenge (DK)
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her



    ASETEK SIMSPORTS