Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Sort weekend for Johan Jokinen

F1800 
09/05/07 

Det startede så flot for Johan Jokinen og Egebart Motorsport med lørdagens træning i den første afdeling af DM i Formel Ford.
 

Johan Jokinen var den hurtigste kører i feltet, og forventningerne var store til weekendens løb på Jyllandsringen. Men så var festen også slut.

Allerede i tidtagningen forsvandt 3. gear, og resultatet var en meget skuffende 9. plads. Så efter reparation af gearkassen skulle de tekniske problemer i tidtagningen kompenseres med hurtig kørsel ved det første løb, men da starten gik, kom Johan aldrig ud af hullerne. Denne gang var det drivakslen der knækkede.

Ved 2. løb om søndagen skulle der findes et plaster på såret, men teknikken svigtede en gang til. Denne gang var det katalysatoren der satte ud, og Johan haltede hjem med omgangstider som var 6 sekunder langsommere end i de eneste omgange i træningen om lørdagen, hvor raceren fungerede ordentligt.

Selv om Johan i lørdagens træning i høj grad fik vist flaget, ødelagde disse uforudsigelige tekniske problemer hele den første afdeling for Johan. Nu gælder det om at få fuld revanche i den anden afdeling i Sturup om 3 uger.

JJRacing


Læs mere om første afdeling af DM i Formel Ford
Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Jyllandsringen
  • 06/05/07 - Jyllandsringen - F1800
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her