Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

ARTS's Åbningsløb

DTC Cup 
07/05/07 

Det startede flot, men endte trist
Åbningsløbet på Jyllands-Ringen skulle være der hvor Autoforum Racing Team Silkeborg for første gang rigtig skulle prøve kræfter med de øvrige deltagere i Danish Touringcar Championship - noget som teamets kørere Kasper Jensen og David Falch havde set frem til.
 

Weekenden så efter den første fri træning lørdag middag ud til at skulle udvikle sig til noget stort, Kasper Jensen og David Falch kørte teamets helt nye Peugeot 407 racere ind på henholdsvis 9. og 11. pladserne ud af de 26 kørere der deltog denne weekend.
Det var en stor tilfredsstillelse for hele teamet, så deres optimisme var berettiget da kørerne skulle på banen et par timer senere.


(Foto: Motorsporten.dk)

Begge kørere leverede straks gode tider, men så slap heldet op - en brand i motorrummet på Kaspers bil satte ham helt ud af spillet, noget som naturligvis også påvirkede teamkollegaen - alligevel sluttede de med Kasper på 15. pladsen og David på 16 pladsen.
Kaspers bil var så medtaget efter branden, at videre deltagelse denne weekend ikke var mulig - en meget trist start på sæsonen for både ham og resten af teamet.


Kasper Jensen havde god fart i bilen, men nåede desværre ikke at høste frugten af det.
(Foto: Motorsporten.dk)

I søndagens warmup gik det rigtig stærkt for David, der her kørte 9. bedste tid, blot 1,5 sekund langsommere end Jan Magnussen der var hurtigst.
Herefter fulgte 'Last Chance' for kørerne der der endte udenfor top 12 i tidtagningen, 13 kørere var på banen og blandt dem var det David der var hurtigst, hvilket sikrede ham startplacering nummer 13 til det første af de tre heat DTC køreren afvikler på en løbsdag i år.

Det første kvalifikationsheat startede rigtig godt for David, der lavede en kanon god start og nappede flere placeringer, men allerede halvvejs rundt på første omgang bliver han påkørt temmelig voldsomt, hvilket går ud over hans baghjulsophæng, og forhindrer ham i at holde tempoet.
Det lykkes dog for ham at gennemføre løbet, som han slutter på 12. pladsen.

I pausen mellem de to kvalifikationsheat arbejdede ARTS teamets mekanikere hårdt på at få bilen bilen løbsklar, men med den begrænsede tid til rådighed, var der en helt naturlig grænse for hvad de kunne nå - så helt som før påkørslen blev den ikke.

David takkede dog for deres store indsats ved at køre et stabilt løb, hvor han flot forsvarer sin placering, og endda rykker lidt frem i feltet, så han krydser målstregen som nummer 11.

"Det gik rimeligt godt" - udtaler en beskeden David Falch - "Jeg havde nogle dejlige og fair dyster med Kristian Poulsen - noget vi begge nød. Det var sjovt at køre mod ham igen, sidst vi fightede sammen var for 15 år siden i go kart!"


David Falch tæt fulgt af Kristian Poulsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter de to kvalifikationsheat, der begge blev kørt med rullende start, blev placeringerne lagt sammen og ud fra dette dannede man så startgridden til selve finale løbet, Davids 12. og 11. plads placerede ham på 11. pladsen af startgridden til finalens stående start.

Igen i finaleløbet skulle første omgang vise sig at være uheldig for David.
En kører kom ikke afsted da starten gik, og det betød et ekstra vognbaneskift til David for ikke at kollidere med ham, hvilket resulterede i at han lå på ydersiden gennem svinget for enden af langsiden, hvor han blev presset ud over curben, slår et ordentligt slag med bagenden, og havner i sandfanget.
Han får dog bilen ind på banen igen, men har mistet både mange placeringer samt hele fronten på sin Peugeot racer - skaderne er så voldsomme at han må udgå efter to omgange - endnu en trist afslutning!

"Selv om weekenden ikke gik helt som vi havde håbet på, så syntes jeg at det gik godt. Vi havde minimal forberedelse op til dette løb, men vi var flot med på tiderne, specielt på nye dæk, mens det kniber lidt med at holde farten over distancen" - udtaler David Falch - "Det nye tiltag med rullestarterne i de to kvalifikationsheat virkede bare perfekt, det er vejen frem!"

David scorede 9 point til DTC kørernes mesterskab, hvor han efter 'Åbningsløbet' ligger på en delt 12. plads.
I DTC Cuppen - mesterskabet for privatkørere - scorede han 24 point, og indtager 8. pladsen.
Til team mesterskabet scorede David 9 point, så Autoforum Racing Team Silkeborg nu ligger på en delt 9. plads.

"Vi fik vist at vi har farten, selv om vi ikke har haft de store test muligheder. Begge kørere klarede sig godt, indtil de af forskellige årsager blev sat ud af spillet" - udtaler Teamchef Lars Vendelbo - "I forbindelse med branden i Kaspers bil kunne vi konstatere, at det reglements bestemte ildslukningsanlæg ikke var nok, så for ikke at stå i samme situation en anden gang, bliver begge biler nu udstyret med et skumslukningsanlæg, selv om vi selvfølgelig håber på at det aldrig kommer i brug!"

Der forestår nu et større renoveringsarbejde på Kaspers racer, et arbejde der er lagt i hænderne på Scandi Motorsport - samme firma som har bygget de to Peugeot 407 raceres til teamet.

Næste løb i DTC serien er Copenhagen Racing Grand Prix på Sturup Raceway den 26. og 27 maj, men inden da tager teamet over til to testdage på banen, for at få mere erfaring med bilerne, samt for at oparbejde en godt setup til løbet på den sydsvenske bane.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • David Falch
  • Kasper Juul Jensen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 06/05/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •