Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spaniens GP – McLaren preview

Formel 1 
06/05/07 

McLaren er helt i front og vil udbygge denne position. Det er dog en tæt kamp i toppen med Ferrari som den anden alvorlige trussel. Circuit de Catalunya kan være teknisk svær, men er hjemmebane for Fernando Alonso.
 

Teamet de andre holder stærkt øje med i øjeblikket er McLaren. Teamet har gennemgået en stærk positiv udvikling i forhold til sidste sæson. Efter at Fernando Alonso og Lewis Hamilton er kommet til teamet, er der sket noget. Men kørerne gør det ikke alene. Også den tekniske side skal fungere optimalt og det må man jo sige det gør i år. McLaren kan godt gå finde på at gå andre veje, og har for eksempel testet på en privat flyveplads på Menorca, en ø lige ved siden af den nok så kendte Mallorca. Blandt andet har man her testet et helt nyt frontvinge design. Også ved den netop overståede test på Circuit de Catalunya har man testet det nye vingedesign. Det er dog ikke helt klarlagt om teamet vil anvende det under det spanske Grand Prix. Der er forskellige udmeldinger i den henseende. Teamet har dog arbejdet med andre ting også i den lange pause siden Grand Prixet i Bahrain, disse ting er selvfølgelig også blevet testet på Circuit de Catalunya.


Fernando Alonso
(Foto: Bridgestone)

Alonso har selvfølgelig banen som en af sine absolutte favoritter. Efter at der blevet bygget en chikane som afløser de to sidste sving, og efter at have prøvet det nye layout, mener Alonso at ændringen faktisk godt kan give flere overhalinger. Hamilton kender banen fra GP2 serien som han vandt sidste år. Han kan næsten ikke vente med at komme i gang igen. Pausen fra det sidste Grand Prix har været for lang synes han. Der er dog ingen tvivl om at på trods af presset på kørerne, så vil de gøre deres bedste for at sikre McLaren teamet og dem selv så mange points som muligt.


Lewis Hamilton
(Foto: Bridgestone)

Presset på kørerne kommer fra forskellig side. Alonso fordi han er på hjemmebane og har størstedelen af publikum i ryggen. Hamilton fordi han har imponeret særdeles positivt i hans rookie sæson. 3 gange på podiet i 3 Grand Prixer, det er til rekord- og historiebøgerne. Kan han forsætte den gode stime?

Dons

Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Lewis Hamilton
  • McLaren Formula 1
  • Circuit de Catalunya
  • 07/05/13 - Circuit de Catalunya - Formel 1 - FIA F1
  •