Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DTC Cup

Jesper Ternvalt er klar til starten på søndag

DTC Cup 
30/04/07 

Så er det nu det gælder. Årets første DTC løbsweekend løber af stablen i den kommende weekend. Jesper Ternvalt og JA Motorsport er særdeles klar til årets første start.
 

Forberedelserne har været intense for JA Motorsport og Jesper Ternvalt. Med anskaffelsen af en ny bil, kræves der mere arbejde. JA Motorsport har indkøbt en BMW 320i E46 til denne sæson. Sammen med købet af bilen, er der lagt en tidsplan som til fulde er blevet overholdt. Først opbygningen af bilen, dernæst skulle bilen testes, og så er det sådan set klaret, ligesom alle de andre ting der også følger med i forberedelserne til en ny sæson.


Jesper Ternvalts nye BMW 320i E46 racer
(Foto: Motorsporten.dk)

Jesper Ternvalt har fået testet intensivt 3 gange, og det er sket på de baner som man skal køre på i denne sæson. Et samarbejde med JM Racing og i særdeleshed Michael Outzen har vist sig at være utroligt udbytterigt. Man har fået mange tips, ligesom man er blevet bekræftet i mange af de ting som man har arbejdet hen imod med bilen under dens opbygning. Alt opbygningsarbejde og forberedelse er lavet hjemme hos JA Motorsport. Samlet set er det gået over alt forventning. Men en ting er test, noget andet er når det virkelig gælder.


Michael Outzen har bidraget med mange ideer
(Foto: Motorsporten.dk)

Jesper Ternvalt glæder sig meget til sæsonstarten. Flere ting er for så vidt nye for ham.
”Vi føler selv at vi har arbejdet meget grundigt med bilen, så den nu er i tiptop stand. Vores ideer i opbygningen er heldigvis blevet bekræftet med det samarbejde vi har haft med Michael Outzen. Han har da heldigvis også kunnet bidrage med mange nyttige tips og ideer, så han har faktisk hjulpet os rigtig meget.”

”Men nu gælder det jo. Det bliver noget helt andet at skal køre med baghjulstræk, og noget andet nyt som så også gælder for alle i feltet, er at vi jo skal starte med rullestart i stedet for stående start som vi plejer. Finaleløbet er dog ikke ændret. Men vi er meget spændte på hvordan det forløber med rullestarterne. Ellers føler vi at vi er klar. Forberedelserne er gået stort set planmæssigt, og med de testresultater vi har opnået, forventer vi at være med i top 10 i DTC Cuppen.”

Udover de mange testkilometre der er blevet kørt, har Jesper Ternvalt også deltaget i Danish Endurance Championship i den netop overståede weekend. Da det jo er et 4 timers løb, er der kommet ekstra mange kilometre og fart i kroppen, som godt kan vise sig at være en fordel. Så både bil og kører er klar til årets første løb på Jyllandsringen på søndag.


Læs mere om:
  • Jesper Ternvalt
  • JA Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 06/05/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  



    ASETEK SIMSPORTS