Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperSport 600 VM Series

Robbin Harms kører i Assen

SuperSport
600 VM Series 

27/04/07 

"Jeg går efter podiet"
Blot 7/10 sekund skilte Robbin Harms fra sejren i årets tredje afdeling af Supersport VM på Donington Park i England, men i løbet efter, på Valencia racerbanen i Spanien, måtte han bide i græsset. Hjernerystelse, hukommelsestab og et naturligt ”køreforbud” var resultatet.
I denne weekend er den 25-årige københavner imidlertid klar igen.
 

”Jeg er godt nok lidt stiv i nakken og det smerter også lidt i ryggen, men ikke mere end at det kan klares med lidt smertestillende medicin. Så jeg går efter podiet også denne gang,” fortæller Robbin Harms efter ankomsten til Assen i Holland, hvor weekendens femte VM-afdeling finder sted.

Banen i Assen er en af danskerens favoritbaner. Han har præsteret fine ting i Assen og selvom den er bygget om sidste år, trives han og er derfor også stor optimist.


Robbin Harms er med i weekendens femte afdeling af Supersport VM trods den hjernerystelsen, han pådrog sig for to uger siden.
(Foto: Vivi Siiger)

”Det er naturligt, at man er lidt mørbanket efter sådan en tur som den, jeg fik i Valencia,” siger Robbin Harms, der i Supersport VM bakkes op af MC-Hjørnet i København. ”Men efter de korte hukommelsessvigt, der vedrører ting, der skete før styrtet, fungerer hukommelsen igen. Derfor er der ingen grund til at tro, at en podieplacering ikke er realistisk. Jeg giver den hele armen.”

I VM-sammenhæng kostede Robbin Harms’ fravær i løbet i Valencia blot en enkelt placering. Flere af konkurrenterne havde også uheld og kun franskmanden Fabien Foret pressede sig forbi og sendte Harms fra 3. pladsen til 4. pladsen i den samlede stilling – og der er kun 4 points op til 3. pladsen i løb, hvor en sejr giver 25.

Racet på søndag d. 29. april kan følges ”live” på Eurosport2.

VM-stillingen:

1. Kenan Sofuoglu (TUR), 95 pts.
2. Fabien Foret (FRA), 51 pts.
3. Katsuaki Fujiwara (JAP), 43 pts.
4. Robbin Hams (DEN), 39 pts.
5. Gianluca Nannelli (ITA), 30 pts.
6. Broc Parkes (AUS), 27 pts.

Scandinavian Racing Press
Vivi Siiger og Søren Clauding


Læs mere om:
  • Assen
  •