Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Tilbageblik på Hockenheim

DTM 
23/04/07 

DTMReview på årets første DTM-løb
Efter seks måneders venten kom DTM igen i aktion, da Hockenheim som vanligt lagde asfalt til årets første løb. Det blev et brag af et race – ikke så meget fordi det var et løb der går over i historien som det mest velkørte – men fordi det var så taktisk og fordi Tom Kristensen var involveret i det alvorlige uheld på første omgang.
 

Vejret viste sig ellers fra sin bedste side – masser af sol og 22 grader i luften. Tilskuerne flokkede til, som det også er vanen i Tyskland. Kampen mellem Audi og Mercedes er tættere end hidtil: Mercedes har haft overhånden et godt stykke tid mens Audi har presset sig hårdt på. Audi har en opdateret racer, mens Mercedes er inde med en spritny C-Klasse. Det skal på forhånd lægge op til tæt kamp.

Kvalifikationen gav et meget interessant billede: Spengler som den eneste fabrikskører der kunne begå sig for Mercedes, et stærkt felt fra Audi – alle topkørerne med fremme og så en overraskelse i Paul di Resta i en to år gammel Mercedes! Ingredienserne var blandet godt til et mix – endda helt uden Bernd Schneider med fremme. Det hang i luften at der var noget nyt på vej.

Der plejer at være en masse kriller i maven hos kørerne – især til årets første løb. Heldigvis holdt alle kørere deres nerver i ro, og starten går meget fint og uden de store problemer i det første sving. Der er åbenbart noget særligt over at skulle starte fra pole position, for Bruno Spengler lod til at have arvet det problem som fulgte Jamie Green sidste år – canadieren fik en katastofal start og Martin Tomczyk kunne med det samme trække fra. Paul di Resta fulgte efter og frem på andenpladsen.


Starten er gået - Spengler får en ringe start og Tomczyk tager teten
(Foto: DTM)

Men allerede på vej mod Parabolica er der lidt skubberi. Tom Kristensen ligger på venstre side af Timo Scheider hvor banen knækker til venstre. Danskeren ligger ikke så langt foran at der er plads til at kunne smutte forbi, og da Scheider går ind for at holde sin linje, rammer tyskeren med sin bagvogn med en større kraft ind i fronten af danskerens racer og sender det ham udover kerben, hvor vejgrebet er ikke-eksisterende og danskeren spinder hele vejen rundt – 360 grader.

Desværre spinder han så meget rundt og i røg og damp kan Alexandre Premat ikke se noget og torpederer danskerens racer der bliver smadret i småstykker. Monococqen ser ud til at holde, men hele fronten er helt væk. Løbet bliver stoppet med det samme så der kan komme læger og ambulancer til åstedet. Der arbejdes i længere tid på danskeren, der heldigvis er ved bevidsthed og der går lang tid før Tom kan føres over i ambulancen – et meget grimt uheld.

Nu kan uheldet analyseret forfra og bagfra – det vil jeg undgå! Det er et absolut hændeligt uheld hvor der bliver gået til den i den hektiske startfase og ret beset kan Timo Scheider ikke gøre meget andet! Tom Kristensen holdt speederen i bund og satsede også på at komme stærkt tilbage – desværre med et spin til følge.


Mindre end 20 sekunder efter dette billede er taget, bliver Tom sendt i et mega spin
(Foto: Audi Motorsport)

På banen ligger der masser af vragdele og Premat og Tom Kristensen skal have hjælp til at komme ud af deres racere. Alexandre Premat kan heldigvis selv gå til hospitalet, men for danskeren tager det tid. Han får hjælp af Adam Carroll der på en eller anden måde også blev involveret. Nordireren viser flot teamspirit ved at agere førstehjælp og hjælper på danskerens bil. Yderligere må Susie Stoddart også trække sig ud af løbet. Hun blev også hårdt ramt, men heldigvis på ingen måde alvorligt. Synd for skotten der havde sin bedste startposition i DTM-karrieren.

Tankerne og samtalen gik selvfølgelig meget for hvordan det gik for Tom Kristensen, men efter flere minutters oprydning gør man klar til at genstarte. Klokken 14:34 vil løbet igen blive givet frit, hvor feltet rulles i gang bag safetycar og sættes derefter rullende i gang igen.

I genstarten fører Tomczyk stærkt og holder hovedet koldt. Der er ikke de store kampe, da feltet er trukket helt ud som en perlekæde. Paul di Resta holder også sin 2. plads på fornem vis. Allerede på vej mod Parabolica smutter Bruno Spengler forbi – ganske som det var forventet og kan nu sætte efter Tomczyk. Stillingen efter den første flyvende omgang: Tomczyk – Spengler – di Resta – Ekström – Scheider – la Rosa – Margaritis – Häkkinen – Green – Abt.

Lægere tilbage begynder Bernd Schneider at kæmpe med Christian Abt, og sidstnævnte forsøger at gøre hvad han kan, men kører sig selv for langt ud og taber også tid til Gary Paffett. TV-billederne viser dog at Schneider bruger Abt som bande for at komme forbi i Parabolica – det koster styringen for Abt. Nu kan man så sige at Abt selv har været lidt kreativ fra tid til anden, så det er ikke et exit i løbet der er til at tude over...


Små dirty tricks - TV-billederne viste ellers tydeligt hvordan Schneider kantede sig rundt i Parabolica og brugte Abt til at rette bilen op!
(Foto: Daimler Chrysler)

Oppe foran ser det rigtig godt ud for Tomczyk der har en komfortabel føring, men da han kører lige ud i Parabolica, i det der ligner en regulær fejlbremsning, er føringe tabt for den unge tysker! Sikke et spild – og herefter kunne man tro at det er op ad bakke for Tomczyk. Spengler er nu tilbage i front – uden den store kamp og di Resta bakker ham op som to’er.

Oppe i front begynder Spengler og di Resta at køre fra resten af feltet, og det ser mere ud til at Tomczyk agerer stopklods for Timo Scheider. Tomczyk trækker dog ind til sit første stop – modsat Scheider der kommer til at køre ude meget længe på sit første stint.


Spengler havde løbet under kontrol
(Foto: Daimler Chrysler)

Stillingen efter de første 11 omgange:

Nr.#KørerBilTidStop
1.2SpenglerAMG Mercedes C-Klasse44:07.1390
2.19Di RestaAMG Mercedes C-Klasse+ 0.8220
3.8ScheiderAudi A4 DTM+ 4.2290
4.15La RosaAMG Mercedes C-Klasse+ 5.5350
5.10MargaritisAMG Mercedes C-Klasse+ 6.3470
6.9PaffettAMG Mercedes C-Klasse+ 10.9090
7.6HäkkinenAMG Mercedes C-Klasse+ 13.1511
8.11RockenfellerAudi A4 DTM+ 14.4270
9.12LuhrAudi A4 DTM+ 15.0040
10.18LaudaAMG Mercedes C-Klasse+ 17.3350

Meldingen går kort tid efter på at Mattias Ekström har haft problemer med at få tanket – teamet er åbenbart bekymrede over at der ikke er kommet nok benzin på. Derfor kommer svenskeren ind meget hurtigt til sit andet stop. Det må siges at vi efter løbet ikke rigtig køber at det var en fejl – det lignede mere en taktisk finte som endte med at blive en stor succes. Oppe i front har Spengler kontrol over løbet, men han skygges intensivt af Paul di Resta.

Alle har weekenden igennem været meget forbløffede over den speed som den unge skotte har haft i en to år gammel Mercedes! Han ser virkelig stærk ud, og man tænker om han måske kan gå hele vejen – om han reelt kan få lov at blive udfordreren til det løb som ser ud til at være godt på vej til en canadisk vinder. Men det er tydeligt at Audi også har en stærk racer. Timo Scheider er ganske langsomt ved at æde sig ind på de førrende – Tom Kristensens nye holdkammerat er meget stabil og tiderne er bedre end de to forreste Mercedes-kørere.

Noget kunne tyde på at Mercedes racerne spiser godt af dækkene i den sidste del af stintene – eller også har Audi blot en racer som er bedre balanceret til at holde længere – noget som sidste år var lige omvendt!


Nøglen til succes ligger i pitstoppene - her er det Daniel la Rosa der bliver serviceret
(Foto: DTM)

På 15. omgang stopper Spengler for første gang og det overlader føringen for en stund til Paul di Resta. Derfor er stillingen efter de 15 omgange:

Nr.#KørerBilTidStop
1.19di RestaAMG Mercedes C-Klasse50:31.8460
2.2SpenglerAMG Mercedes C-Klasse+ 1.9861
3.8ScheiderAudi A4 DTM+ 2.1630
4.10MargaritisAMG Mercedes C-Klasse+ 5.0530
5.11RockenfellerAudi A4 DTM+ 16.0140
6.12LuhrAudi A4 DTM+ 16.7750
7.18LaudaAMG Mercedes C-Klasse+ 18.4940
8.4TomczykAudi A4 DTM+ 19.8151
9.15La RosaAMG Mercedes C-Klasse+ 22.8241
10.5GreenAMG Mercedes C-Klasse+ 26.4601
11.1SchneiderAMG Mercedes C-Klasse+ 28.6951
12.6HäkkinenAMG Mercedes C-Klasse+ 29.6081
13.9PaffettAMG Mercedes C-Klasse+ 30.1191
14.3EkströmAudi A4 DTM+ 34.6792
15.21IckxAudi A4 DTM+ 55.4891

Læg mærke til at Ekström ligger nede på en 14. plads – men han er også den hurtigste kører på banen! Markant den hurtigste. Hvor de andre skal bruge i hvert fald ét stop mere – der let koster en 20 sekunder! Derfor er det interessant at se afstanden op til Tomczyk som på det tidspunkt er den eneste der har gennemført sit første stop. Holder han den afstand vil han være foran sin holdkammerat – nu handler det om at fastholde momentet og så håbe at Mercedes ikke kan matche det!

Andre har også set lyset – Bernd Schneider stopper for anden gang meget tidligt, men er i forhold til de øvrige langt efter. Derfor ser meget ud til at den forsvarende mester ikke kommer til at blive en trussel på nogen måder i dette løb. Lidt af en bet for den kører som ellers har patent på at vinde på Hockenheim! Feltets store helt, Paul di Resta nyder åbenbart at være i front, for han holder helt til 21. omgang før han stopper for første gang, og der er lidt nerver. Paul di Resta har lidt problemer med at komme igang igen og det koster placeringer.


Sikke en kørsel - di Resta førte store dele af sit debutløb i DTM
(Foto: Daimler Chrysler)

Næste runde af stop bliver en duel mellem Spengler og Scheider på 22. omgang. Audi er hurtige, men Spengler har et pænt forspring at give af og holder sig i front. På det tidspunkt hvor de førende kører ind til deres sidste stop, har Mattias Ekström barberet afstanden tilpas ned, og når Spengler og Scheider kommer retur, så vil svenskeren være i front! Godt tænkt – Tomczyk er noget efter, og hvad ville det ikke være blevet hvis han ikke var kørt af tidligt i løbet!

I den sidste del af løbet begynder der at blive lidt problemer for Bruno Spengler og han må overlade andenpladsen til Tomczyk. Senere i en duel med Timo Scheider bliver der lidt for meget klammeri og canadieren rammer Scheider på bagvognen og sender ham i et spin – et uheld der godt kunne være undgået.

Løbsledelsen udpegede da også sammenstødet til yderligere undersøgelse – og fandt at han måtte tage en tidsstraf der har sendt ham uden for pointene. Mercedes anker dog den hårde dom på 50 sekunders straf, så derfor er resultatet ikke endeligt!

Men lidt af en hård deroute for Spengler, som ellers så meget stærk ud forud for løbet, men hans Mercedes tabte pusten. Dermed fik Audi en dobbeltsejr ud af det – ganske sjældent på Hockenheim. Det er første gang siden 2002 at Audi vinder på Hockenheim!


Det er lidt af en sensation - Audi vinder på Mercedes' højborg, Hockenheim
(Foto: DTM)

Det endelige resultat – foreløbigt!

Nr.#KørerBilTidH.omg
1.3EkströmAudi A4 DTM1t10m16.441s1:35.188
2.4TomczykAudi A4 DTM+ 3.8261:35.318
3.2SpenglerAMG Mercedes C-Klasse+ 6.8501:35.229
4.15la RosaAMG Mercedes C-Klasse+ 7.0571:35.274
5.10MargaritisAMG Mercedes C-Klasse+ 8.4511:35.385
6.19di RestaAMG Mercedes C-Klasse+ 9.0361:35.574
7.5GreenAMG Mercedes C-Klasse+ 10.9131:35.459
8.1SchneiderAMG Mercedes C-Klasse+ 13.7431:35.369
9.9PaffettAMG Mercedes C-Klasse+ 14.4601:35.306
10.8ScheiderAudi A4 DTM+ 16.8591:35.596
11.6HäkkinenAMG Mercedes C-Klasse+ 17.2711:35.330
12.12LuhrAudi A4 DTM+ 33.2451:35.899
13.11RockenfellerAudi A4 DTM+ 33.8011:36.043
14.18LaudaAMG Mercedes C-Klasse+ 36.1391:35.946
15.21IckxAudi A4 DTM+ 1:05.0121:37.399

Tilbageblikket rundes af med lidt kommentarer til de mest markante kørere:

Heltene:

Mattias Ekström: Et fantastisk godt disponeret løb - virkelig en serie meget hurtige omgange som svenskeren fik sat på det rigtige tidspunkt. At være den første til at slå Mercedes på Hockenheim i umindelige tider er altid stort!
"Min 10. sejr i DTM er virkelig en grund til at feste. Alt gik perfekt: en perfekt racer, en perfekt strategi, perfekte pitstops - en perfekt dag."

Martin Tomczyk: Det kunne lige så godt have været gået den anden vej, men efter at Tomczyk sidste år lignede en færdig mand, så er vildskaben og farten tilbage. Han kunne være blevet Audis bedste mand hvis han havde minimeret fejl-raten!
"Jeg nåede mit personlige mål, og uden min bremsefejl kunne jeg måske endda have vundet."


To glade Red Bull Audi Sport-kørere
(Foto: Audi Motorsport)

Daniel la Rosa: Manden på 3.-4. pladsen (alt efter straf-balladen hos Spengler) kørte et meget modent løb. Han lå meget længe lige efter Timo Scheider og fulgte pænt med. Et år i DTM har modnet meget, og det er ganske godt gået at være så godt med i forhold til fabriks-Mercedes'erne.
"4. pladsen var allerede en stor succes for mig og en grund til at feste. Synd for Bruno at han mistede 3. pladsen. Det betyder et point mere for mig, men jeg kan ikke lide at få point efterfølgende."

Paul di Resta: Der skal arbejdes på pitstoppene, men derudover kan der ikke sættes en finger på skottens entre! Nu må vi se hvordan det så kommer til at gå på ikke-Mercedes baner! Et scoop for klassen at få ham med - holder han det niveau så skal han i hvert fald ikke køre DTM næste år!
"Det er stort at føre så mange omgange i mit første DTM-løb"

Alexandros Margaritis: Målt direkte mod en tidligere DTM-mester, så er det helteindsats at køre så godt. Især når Persson-teamet var under tidspres. Under warm-up kollapsede forhjulsophænget og raceren blev først klar til allersidst.
"Mit teamt gjorde det godt ved at reparere raceren til løbet. Jeg takker dem alle."


Fronten var splittet helt ad efter ophænget brød sammen søndag formiddag - alligevel kørte Margaritis point hjem
(Foto: Daimler Chrysler)

Adam Carroll: Han nåede ikke at gennemføre én omgang i sin debut, men hans engagement og hjælp til Premat og Tom K fortjener en plads på heltelisten.
"Et kort løb!"


Man giver da en hjælpende hånd - sportsmanship fra Carrolls side
(Foto: Audi Motorsport)

Skuffende:

Mika Häkkinen: Så meget hype, så lidt retur. Intentionerne om at nu skal det være fra Häkkinens side var ikke tydeligt nok i denne weekend. Spørgsmålet er om han har lånt den udtalelse fra David Coulthard...
"Jeg lægger allerede denne weekend bag mig og ser frem til Oschersleben. Vi ses!"


3 mestre? Tja - Hakkinen fører foran Schneider og Paffett
(Foto: DTM)

Bernd Schneider: Som forsvarende mester er der ikke meget andet end at sige - skuffende! Han var tydeligt meget mopset på ARD-journalisten der direkte spugte ham om det ikke var skuffende ikke at være med mere i lørdagens kvalifikation - irritationen lyste ud af ham: Schneider må se at han er en taber - indtil Mercedes får styr på den nye racer. Det værste er dog at han kan se en kører som Spengler være en fisk i vandet, så det giver stof til eftertanke!
"Hvis man skal slutte på podiet, så skal man være placeret bedre i starten end en 9. plads."


Det var ikke godt nok - Schneider og 2007 Mercedes'erne har en del at indhente
(Foto: DTM)

Vanina Ickx: Der skydes meget på den stakkels belgiske kører, men den racer får slet ikke nok input af køreren. Desværre! Talentet rækker ikke til DTM og en ny skuffende weekend er slut for Vanina. Lad hende dog komme til noget race er giver hende kørerglæden igen!
"Jeg kørte mit eget løb og var ofte helt alene på banen."

Det en om'mer!

Bruno Spengler: Havde canadieren undgået at banke sammen med Scheider, så var han ikke endt her. Bilen var i mindre god stand til sidst - så hold den dog hjem. Nogle point er bedre end ingen point, og den der bøllestil er ikke befordrende for ham. Det kan koste senere på sæsonen, hvor mesterskabet kan blive endnu mere hot. En ellers god weekend, blev til en om'mer!
"Jeg har altid være en fair kører og jeg er ikke kendt for at skubbe mine konkurrenter. Med den baggrund rammer det dobbelt så hårdt at miste 6 point efter et løbsuheld - en meget, meget hård straf. Jeg vil dog kæmpe endnu mere - med fair midler som tidligere."


3. pladsen kun til låns - en fair kører kan også fejle, Bruno!
(Foto: DTM)

Go bedring

Tom Kristensen: Et enormt crash - og glædeligt at det 'kun' er mindre skrammer. Håber at Tom igen er klar til det næste løb om 14 dage og viser hvem der bestemmer i DTM!

Alexandre Premat: Sagesløs i uheldet - i den store røg og tåge kunne han ikke se noget, men fik selv lidt af et skrald med på vejen. Så har han da fået lidt af en entre i DTM. Håber selvfølgelig også at franskmanden bliver klar til løbet på Oschersleben.

Surt show

Susie Stoddart: Hvor er det bittert - efter at Stoddart havde hentet hendes bedste startplacering måtte hun udgå efter sammenstødet på første omgang. Humøret er dog i top. Iøvrigt utroligt at hun mestre sproget 'tygelsk' - en blanding af tysk og engelsk som hun brillierede med på TV!
"Det er meget mere vigtigt at der ikke skete noget alvorligt for Tom og Alexandre."

Timo Scheider: Uheldig at være i vejen for Tom, men hele weekenden blev sat helt af da han blev kørt af banen af Spengler. Det værste er dog at han ikke ser ud til at få nogle point - også selvom Spengler rykker langt ned.
"Jeg var tre-fire billængder foran ham, da Bruno ramte mig i siden og spandt mig rundt. Jeg kan slet ikke forstå det. Det er skuffende fordi vi i dag kunne have hentet en trippel-sejr til Audi."

Du kan her finde en oversigt over nyheder fra årets første DTM løb på Hockenheim. Næste løb bliver på Oschersleben i weekenden 5.-6. maj.

Benji

Læs mere om:
  • Hockenheim
  • 22/04/07 - Hockenheim - DTM
  •