Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Honda: ”Vi kommer stærkt tilbage”

Formel 1 
26/03/07 

Uden at træde nogen over tæerne, kan man vel godt sige at Hondas sæsondebut ikke ligefrem var lovende. Teamet har dog meldt ud at når den europæiske sæson starter, så er man med igen.
 

Hondas F1 team mangler meget endnu. Især fart, men det har endnu ikke skabt de helt store panderynker hos teamchefen Nick Fry. Man arbejder skam hårdt for at løse problemerne. Men før det spanske Grand Prix skal man nok ikke forvente at se Honda i deres noget specielle bemaling være ret meget længere fremme.

Nick Fry:
”Vi har sat os selv det mål at kunne være med Renault og BMW når den europæiske del af sæsonen starter. I sidste sæson tog det os stort set en halv sæson at løse vores problemer, og der er ingen undskyldning for ikke at løse problemerne hurtigere i år.”


Bilerne mangler fart, men det skulle gerne ændre sig
(Foto: Bridgestone)

Honda har allerede en hel masse nye stumper klar til testen i den kommende uge i Malaysia på Sepang banen. Og selv om at Fry forventer fremgang i det malaysiske Grand Prix, så er der er en god del forsigtighed i hans gisninger om teamets præstation.

”Jeg forventer et skridt fremad, men vi mangler at forstå hvad den egentlige årsag til vore problemer er. Rent faktisk har vi haft en del problemer de sidste to år. Der er nogle fundamentale ting som vi ikke helt forstår, og det skal vi have lært.”

Nick Fry tilføjer også at nu hvor man har fået egen vindtunnel, så håber man at kunne løse mange problemer væsentligt hurtigere. Håbet er så absolut tilstede i teamet.

Dons

Læs mere om:
  • Honda Racing F1 Team
  •