Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Sebring 12-timer – 6. time

ALMS 
17/03/07 

American Le Mans SeriesUmiddelbart inde i time 6 kommer Audi nummer 1 i pit til noget der minder om et ordinært pitstop, men det udvikler sig til mere end det.
Motorcoveret tages af bilen, og bilen kommer på pit-ruller. Baghjulene afmonteres. Bilen vil ikke starte, og der er hektisk aktivitet i Audi pitten.
 

Man udskifter starteren på Audi'en. Samtidig udskiftes der nogle elektroniske komponenter i cockpittet, inkl. rattet med start knappen. Efter alt for mange minutter i pitten kan Rinaldo Capello igen starte Audi 'en, og rulle ud af pitten, men holdet er faldet ned på en samlet 7. plads.

Imens alt dette skete var søster bilen i pit til et helt ordinært pitstop, ok den kom tilbage på banen, som den førende bil i løbet.

Imens Audi nummer 1 holder i pit har Andretti Green Racing overtaget anden pladsen med deres Acura ARX-01A LMP2 racer.

Det ser ud til at BK Motorsports har fået gang i deres Lola B07/40 Mazda der igen er ude og rulle i LMP2 klassen, men bilen er absolut i den bageste ende af feltet.

David Brabham, der ligger nummer 2 i LMP2 klassen med en Acura ARX-01A fra Highcroft Racing, måtte bide i det sure æble. Bilen tabte pludseligt fart, 5½ time inde i løbet.
Man forsøgte via radioen at guide Brabham til at ændre på motorstyringen, men det hjalp ikke og han måtte rulle i pit for at få fejlen udbedret. Det viste sig at være en elektrisk fejl og bilen holdte længe i pit.

Highcroft’s ulykke blev Dindo’s lykke, han kunne vinde en placering og dermed er Audi nummer 1 opppe på 6. pladsen.

Halvvejs igennem dett løb er det på sin plads og gøre sin første status:

Startende med LMP1, er det jo fortsat Audi der sidder tungt på denne klasse, og lige nu ser det ud til at Audi nummer 2 skal løbe med den største pokal i denne klasse, også selvom Audi nummer 1 er kommet i gang igen, men den er 8 omgange ned i forhold til den førende bil.
Både Autocon Motorsports og Intersport Racing fortsætter med at skuffe fælt.

LMP2 klassen domineres fortsat af Andretti Green Racing og deres Acura ARX-01A, men nu er de jagtet af to Porsche RS Spyder'ere indsat af Dyson Racing Team og Penske Motorsport, men begge Porscher er flere omgange nede i forhold til AGR.
Alt i alt må det siges at 2007 udgaven af Porsche Spyder har været væsentligt mere skrøbeligt end forventet, og der er helt sikkert plads til forbedringer på den bil. Til gengæld har Acura foreløbig overrasket positivt.

GT1 er klassen hvor der ikke sker meget Corvette 4 fører foran Corvette 3, og noget tyder på at Corvette har besluttet at det skal være sådan foreløbig!

GT2 klassen viser vejen frem, her er det som forventet Ferrari imod Porsche, med Risi Competizione som det førende team foran Flying Lizard Motorsports.
Farnbacher Loles Motorsports med Lars Erik Nielsen avancerer hele tiden, og han er nu opppe på 5. pladsen i GT2 klassen.

Alt i alt er dette Sebring løb lige så spændende som vi havde håbet på, blot havde vi håbet på at Tom sad i den Audi som ikke havde tekniske problemer.

Vejgaard

Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  • Sebring
  • 07/03/17 - Sebring - ALMS
  •