Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Stor sponsor i Team Essex

Danish
Touringcar
Challenge 

18/03/07 

GK ejendomsinvest er et firma i rivende udvikling. Det har gennem de sidste mange år satset på det tyske ejendomsmarked, hvor de har udbudt investeringsejendomme til mange glade danske investorer.
 

I øvrigt et marked er udvikler sig meget positivt for øjeblikket. Firmaet har 8 ansatte i Danmark og har ca. 30 mand i Tyskland i henholdsvis Hamborg og Berlin. ” Vi er specialister i Tyskland” er firmaets motto. Firmaet har over 18 års erfaring med tyske ejendomme og er en af de mest erfarne spillere på det komplekse tyske ejendomsmarked.

Firmaets mission er:
At tilbyde markedets bedste, tyske investeringsejendomme og derigennem skabe maksimal værdi for vore investorer.

At sikre investorerne det bedste afkast kombineret med den størst mulige tryghed.

Derfor stiller vi følgende overordnede krav til en ejendom:
1. Attraktiv beliggenhed i det vestlige Tyskland
2. Forrentningen skal ligge over markedsrenten
3. Hovedlejer skal have min. 10 års uopsigelighed
4. Udlejet til ikke-konjunkturfølsomme brancher
5. Lejer skal være førende inden for sin branche
6. Driften skal være positiv før afskrivninger


Lars Thomsen
(Foto: GK Ejendoms Invest)
GK Ejendoms Invest er i sandhed et firma med visioner og evner til at føre dem ud i livet. Jeg har været så privilegeret at få et telefonisk interview med deres salgschef Lars Thomsen.

Det er en fredag eftermiddag jeg over mobiltelefonen får fat i den glade salgschef. En lang og hyggelig snak udformer sig om alle de tanker, de har gjort sig efter at være blevet titelsponsor for Team Essex.

Grunden til, at vi stiftede bekendtskab med den danske motorsportselite var, at vi alle er glade for biler og motorsport. Nogle af os kører selv på bane i vores private biler. Målet har hele tiden været, at hvis vi skulle engagere os i motorsport, ville vi være blandt de bedste og mest professionelle. Hvilket også er vores mål i vores egen virksomhed. Netop derfor indledte vi en drøftelse med Peter Halvorsen og John Nielsen, der sidste år førte til et sponsorat og i år har ført til et hovedsponsorat..

Vi kunne godt se alle de mange fordele, der var ved et tættere samarbejde. Ikke kun fordi vores medarbejdere får en stor team spirit, men også på grund af de forretningsforbindelser som dannes. Derigennem er der stor mulighed for, at de får indblik i det tætte samarbejde, som foreligger med koncernen Essex.

Grunden til, at man som virksomhed lægger et sponsorat og støtter en sportsgren, skal ses i en klar kontekst: Det drejer sig om forretning. Efter en treårig periode vil vi nærmere kunne vurdere, hvor meget vores sponsorat har givet os, siger Lars Thomsen.
Allerede nu kan vi dog sige, at samarbejdet med Essex-koncernen har været mere end givende, det er derfor absolut ikke sidste gang, vi sponserer Team Essex.

Vi nyder også meget den store luksus, der bliver lagt i det arbejde Team Essex præsterer, ikke bare fra kørerne men også selve teamet, men særligt alle sponsorerne i form af det mere end fine setup med VIP-afdeling, hvor vi og nære forretningsforbindelser kan nyde en god og udsøgt frokost, tale med andre sponsorer og igen udbygge vores eget netværk, som indtil nu har været mere end ubetaleligt.

Det er også skønt at møde en mandag morgen, efter at Team Essex igen har hevet en sejr hjem, og mærke, hvordan alle ens medarbejder går og synger og er glade fra morgenstunden. Ugen igennem bliver der talt om VORES sejr, og hvor gode vi er, og den opbakning smitter af på alle og giver den team spirit, mange virksomheder nok går og savner ind imellem.

Vi kan også se, at vores tidligere engagement i golf og andre sportsgrene slet ikke har givet det samme som motorsporten, og derfor kan vi jo kun være glade for, at vi endnu engang har satset på den rette hest, griner en glad Lars i telefonen.

Min baggrund for interviewet med Lars Thomsen er at høre hans personlige mening om fanklubben, og de nye regler der kommer til at forme 2007-sæsonen.

Hans begejstring bliver lidt delt, for som han siger: De nye regler for 2007 bliver klart underholdende for tilskuerne, men det bliver nok også meget "dyrt". Han er langt mere tilhænger af sidste års regler, netop fordi intet var afgjort før sidste løb, og denne spænding giver den helt rette team spirit i en fair kamp om førstepladsen.

Som sponsor er vi en del af et nært samarbejdet, vi ser med glæde på de mange trofaste fans, der støtter teamet og dermed os. Det betyder mere, at vi indgår i en fælles kamp for at vinde, end at vores firmanavn blive vist alle vegne.

Vi gør alle sammen noget for at hjælpe vores fælles team, lige fra det unge anonyme fan-medlem til os i sponsorgruppen, og som sagt, det at vi har et fælles mål, gør blot at vi alle sammen i Team Essex føler os som en stor familie - også på verdensplan.

Selvom vi har valgt ikke at sponsere Le Mans delen, så sad vi alle spændte og fulgte med sidste år, og så kan vi jo bare håbe vi skal gøre det igen i år... slutter en tilfreds Lars Thomsen.

Nu sidder man så her i Faaborg, hvor redaktionen holder til huse - ser ud over havet, og føler en inderlig behagelig fornemmelse over denne familie, vi alle sammen er en del af.

Hvor vi alle sammen kæmper for det samme, hvor vi bakker hinanden op, og hvor vi håber, at det snart bliver tid.. ..tid til at det røde lys går ud, og den grønne lampe tænder, og vi alle kan nyde John, Casper og Philip suse ned af banen og bringe vores sejr i hus.

Lars H-Schultz


Læs mere om:
  • Team Essex
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her