Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

BMW klar til forsvaret

WTCC 
08/03/07 

BMWs 5 fabrikskørere skal forsøge at fastholde deres greb om mesterskaberne. Den forsvarende mester Andy Priaulx kommer ind som favorit, og skal forsøge at vinde sin tredje WTCC-titel i træk. Men der er også gode bud i den øvrige BMW lejr.
 

Den britiske BMW-kører er glad for igen at komme igang. "På flyet tilbage fra Macau hvor jeg vandt sidste års titel, var mine tankerne allerede på vej til 2007. Det gør ingen forskel om man allerede har vundet to verdensmesterskaber eller ej - racerkørere vil altid gerne vinde," siger han og bekræfter at han er virkelig sulten efter en ny titel - som han indtil videre har haft eneret på.

Et andet godt kort er Jörg Müller som fortsat er med i teamet. Han har flere gange været tæt på, og han vil gøre sit til at vriste titlen over på tyske hænder. "Jeg går efter at gøre det svært for Andy at vinde sin tredje titel. Men jeg vil også gøre alt for at få en ny sejr med BMW i mærke-mesterskabet," siger den tidligere Formel 3000-mester.

En af de kørere der måske nok skal holdes særlig øje med, er den unge brasilianske kører, Augusto Farfus. Han er ny hos BMW, men har i tiden hos Alfa Romeo vist sig at være lynende hurtig, og var helt til sidste løb en trussel for BMW i Macau. "Det er min første sæson i BMW-familien og af alle steder i min hjemby, så det er meget specielt. Derfor ser jeg frem til det," forklarer han. Sidste år var han på pole - så mon ikke han er særlig tændt for at gøre en god figur i åbningsløbet?


Hold øje med Farfus - han vil være ekstra tændt i årets første løb
(Foto: FIA WTCC)

Rutinerede Alessandro Zanardi udgør den ene halvdel af det italiensk-spanske team. Igennem de seneste år har Zanardi ikke vist at han kan sætte en sæson sammen for at tage titlen, så det er nok mest enkelte løbssejre som vil være det mest realistiske fra den tidligere ChampCar-mester og Formel 1-kører. Alligevel blæser han til større angreb end tidligere. "I 2007 har jeg besluttet at tage flere muligheder, og jeg vil drage fordel af alle de chancer som jeg kan få," siger han - og så må vi se hvor meget det holder.

Sidste mand på holdet er helt ny - både i WTCC og BMW-sammenhæng. Den spanske kører Felix Porteiro har skiftet formel-racerne ud me den racer med tag. Han kommer fra GP2 hvor han var en kører på det jævne, så skiftet til WTCC er måske ikke helt så dårligt igen. "Jeg kan dårlig vente på at deltage i mit første WTCC-løb. I 2006 kørte jeg i ETCC på Estoril og fik en smag for hvordan det vil være at duellere dør mod dør," siger han og har sat sig som mål at forsøge at få sit første podie - og så tage det derfra.


Første løb i WTCC for Porteiro
(Foto: FIA WTCC)

Årets første løb køres på Curitiba (som også er navnet på byen den ligger i) - beliggende godt 1000 meter over havets overflade.

Benji

Læs mere om:
  • Curitiba
  • 11/03/07 - Curitiba - WTCC
  •