Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Kiesa håber på sidste DTM-sæde

DTM 
04/03/07 

DTM- før Audi offentliggør 2007-holdet
Nicolas Kiesa er ifølge Den Blå Avis tæt på endnu en sæson i DTM hos Team Futurecom TME. "Jeg har skaffet 60 procent af budgettet og håber, at Audi vil hjælpe mig med de resterende penge," siger Kiesa til dba.dk. "Futurecom-teamet har udtrykt, at jeg står øverst på listen, men slår samtidig fast, at der skal fuldt budget til for at få sædet," fortsætter han.
 

Bag denne lidt selvmodsigende udtalelse ligger, at Nicolas Kiesa føler, Audi vil hjælpe ham. Alt peger dog på, at Audi ligesom seneste sæson allerede har ni kontraktkørere på plads. At dømme ud fra seneste test er Vanina Ickx klar til en ny sæson med Audi hos Futurecom, og derfor er den sidste plads reelt et købesæde. Der står andre kørere klar i kulissen med fuldt budget, så Futurecom vil formentlig gøre det til et krav, at den tidligere Formel 1-kører stiller med alle pengene.

Udviklingen er uheldig for Kiesa, der efter det kostbare F1-eventyr har brug for at få karrieren på skinner igen. Tidligere på året var der forlydender om, at danskerens pengebagmand, investeringseksperten Peer Slipsager, ville købe hele Futurecom-teamet, men det er der med den seneste udmelding intet kommet ud af.

Audi præsenterer i morgen, 6. marts, hele sit motorsportshold i 2007 ved et pressemøde i München. Kiesa udtaler til DBA, at han har en god fornemmelse for, han kommer med i truppen.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Nicolas Kiesa
  •  



    MOTOmania ”Så er den gal igen…!”