Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Toro Rosso bekræfter Scott Speed

Formel 1 
25/02/07 

Der har længe været sået tvivl om Scott Speeds deltagelse i Formel 1 feltet i år, men nu skulle den være god nok. Toro Rosso har bekræftet Scott Speed.
 

Amerikaneren Scott Speed kan se frem til endnu en sæson i Formel 1. Der har ellers længe været rejst tvivl om hans deltagelse, blandt andet efter kritik fra teammedejer Gerhard Berger. Manglende motivation, gejst og indsats var noget af det kritikken lød på. Men nu ser det ud til at diverse kontraktlige forhindringer er væk, samtidigt med at luften tilsyneladende er blevet renset. I hvert fald kunne Toro Rosso sent lørdag offentliggøre at Scott Speed forbliver i teamet også i 2007 sæsonen.


Scott Speed tv. har forlænget med Toro Rosso
(Foto: Gepa Pictures)

Scott Speed har ikke testet specielt meget i år, men indsatsen lørdag på Sakhir banen i Bahrain var der ikke noget at kimse af. Her præsterede han at køre hurtigere tider end V. Liuzzi har gjort hidtil i Bahrain. Om det var for at fejre at har fået sædet, eller om det var for at gøre et sidste godt indtryk på teamet, forlyder der ikke noget om. Tilbage mangler man så kun at offentliggøre en evt. testkører. Her står T. Monteiro – tidligere Midland/Spyker – og Ernesto Viso klar i kulissen. Begge havde ellers håbet på det sæde der nu bliver Scott Speeds. Det ventes at Toro Rosso kommer med en offentliggørelse om dette i forbindelse med det australske Grand Prix om 3 uger.

Dons

Læs mere om:
  • Scott Speed
  • Scuderia Toro Rosso
  •