Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1 præsentation

Ferrari præsentation

Formel 1
præsentation 

16/01/07 

Søndag var en dag som især mange tifosis så frem til. Der skulle deres favorit nemlig præsentere mærkets nye bil til 2007 sæsonen.
 

Fiorano lagde omgivelser til præsentationen af Ferraris nye F2007. I forhold til F248 – sidste års model – er der foretaget mange modifikationer. Designet er meget kraftigt revideret. Men også det mekaniske er ændret. Næsedelen på bilen er ændret. Det har betydet at man også måtte ændre frontaffjedringen væsentligt – alt sammen i aerodynamikkens hellige navn. Det er dog ikke sket på bekostning af det køredynamiske, som sandsynligvis også er blevet forbedret.


F2007
(Foto: Ferrari)

Men det er ikke det eneste der er ændret. Begynder man at kigge nærmere, kan man se at sidekasserne – eller sidepods om man vil – har fået en ny form. Kølesystemet er ændret og derfor også disse ændringer på sidekasserne, der udover en ny formgivning også har fået nye åbninger ovenpå så den brugte køleluft kan komme væk. Også indtaget til indsugningsluften til motoren er ændret.


F2007
(Foto: Ferrari)

Akselafstanden er også blevet øget, gearkassen lægger stadig på langs, men er blevet udstyret med et endnu hurtigere gearskiftesystem. Ferrari pointerer at baghjulsaffjedringen ikke er ændret ret meget, men at det er et af de områder man vil fokusere yderligere på i løbet af sæsonen. Det kunne tyde på at Ferrari har fundet på et eller andet som dog ikke er klar til brug endnu, men som vil komme i løbet af foråret. Alt i alt betyder ændringerne at F2007 vejer knapt 10 kg mere end F248 fra 2006.


F2007
(Foto: Ferrari)

Mandag kørte Felipe Massa så de første omgange med bilen. Det blev i alt til 39 omgange på Fiorano hvor han kørte på den lange udgave af banen. Hurtigste omgang var på 58,360 sekunder og blev sat allerede på 10 omgang. Kilder antyder at langt af de fleste af omgange faktisk var under de 59 sekunder.

Felipe Massa sagde efter testen at udover at han var utålmodig efter at prøve den nye bil, så føltes den simpelthen pragtfuld. Især det man har lavet med frontaffjedringen var en markant forbedring. Massa udtrykte også at han glæder sig til at teste endnu mere i bilen, da han kan mærke en masse forandringer til det bedre. Og netop at teste bliver der mulighed for i næste uge, hvor Massa skal teste på Mugello. Det ventes også at Kimi Raikkonen vil teste her. Han udtrykte dog at han ikke var sikker på hvornår han skal teste F2007 for første gang.

Dons

Læs mere om:
  • Scuderia Ferrari Marlboro
  •