Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bridgestone Presents The Champ Car World Series Powered by Ford

Paul Stoddart nu med i Champ Car

CCWS 
21/12/06 

- med Minardi Team USA
Paul Stoddart har købt en bestemmende del af CTE Racing-HVM teamet, og er nu også etableret i Champ Car World Series.
 

Paul Stoddart har købt sig ind i CCWS. Det sker ved hjælp af et opkøb en stor del af CTE Racing-HVM teamet. I hvert fald så stor at det Paul Stoddart der besidder den bestemmende del. Teamet har med købet også skiftet navn til Minardi Team USA. Det er dog bestemt at den daglige ledelse forsat skal varetages af den hidtidige ejer, Keith Wiggins.

Forud for handlen har Paul Stoddart haft mange samtaler med flere teamchefer, heriblandt Keith Wiggins, og især medejeren af CCWS, Kevin Kalkhoven. Paul Stoddart har virkelig sonderet terrænet inden han tog beslutningen. Udover at Minardi Team USA for så vidt bliver et nyt team i serien, så skal serien – og dermed også Team Minardi USA – til at lære helt nye biler at kende. De ”gamle” biler som blev anvendt til og med 2006 sæsonen, er sendt på pension, og fra 2007 sæsonen skal der køres i det nye Panoz DP01 chassis, som netop i de disse dage bliver leveret fra Elan fabrikken i Georgia.

I forbindelse med offentliggørelsen af handlen, sagde Paul Stoddart blandt andet, at man planlægger med et multibil team. Forstås sådan at der i hvert fald bliver 2 biler i teamet, og der arbejdes allerede nu på at få en ekstra bil med. Stoddart mener dog ikke at man i øjeblikket kan magte 4 biler i teamet, men måske senere. På kørersiden er der heller ikke besluttet noget endnu. Men der er flere muligheder, og nogle af dem har et større eller mindre kendskab til Paul Stoddart. Allerede nu nævnes der 3 – 4 muligheder. Jos Verstappen som tidligere har kørt for Paul Stoddart i Minardi i Formel 1, Katherine Legge som nu har ét års erfaring i CCWS og har haft en enkel test i Formel 1 – for Minardi. Også Robert Doornbos er kommet på tale idet han endnu ikke har forlænget sin aftale med Red Bull Racing – Red Bull der købte Minardi Formel 1 teamet. Dan Clarke og Nelson Phillippe som har kørt for teamet i år, er også på tale. Begge har vist talentet i år, og har bidraget med så mange points at teamet sluttede på en samlet fjerdeplads i teammesterskabet. Mange spekulerer dog i at Stoddart godt kunne finde på at vælge de 2 hollændere der begge kender Stoddart fra tidligere. Begge er eller har været, sponsoreret af hollandske sponsorer der også tidligere har bakket godt om Minardi Formel 1 teamet. Nu er Stoddart gået i gang med de endelige forhandlinger med sponsorerne, heriblandt Muerman som bakkede op om Minardi i Formel 1.

Dons

Læs mere om:
  • Minardi Team USA
  •