Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Race of Champions

Flere topkørere klar til Race of Champions

Race of
Champions 

17/11/06 

Race of ChampionsRace of Champions nærmer sig, og nye kørere er blevet udvalgt til mestermødet på det franske nationalstadion, Stade de France. Her vil en helt ny bane i øvrigt lægge asfalt til de to konkurrencer for henholdsvis nationer og individualister.
 

Banen bliver nu 1,2 km med et layout, der skulle tillade hastigheder op imod de 140 km/t. Allerede fjorten dag før løbsdagen, 16. december, anlægges banen. Det vil tage fem dag at opføre det komplicerede 8-tal med en bro henover midten af banen.


(Foto: Stade de France)

Tilbage til kørerne. Den forsvarende mester i WTCC, Andy Priaulx, melder sig under de engelske faner som makker til Jenson Button. De skal blandt andre møde skotterne David Coulthard og Colin McRae.

Fra USA kommer NASCAR-stjernen Jimmie Johnson, der sættes sammen med den tohjulede X-Games-mester Travis Pastrana. Pastrana deltog også i 2005, hvor han havde svært ved at hamle op med de mere scenevante firehjuls-specialister.

For Tom Kristensen bliver Race of Champions en kærkommen lejlighed til at revanchere sig over for DTM-kongen Bernd Schneider, der har meldt sig klar som makker med landsmanden Armin Schwartz.

Netop nu ser deltagerlisterne således ud (alle kørere deltager både i nationskonkurrencen Race of Nations og det individuelle mesterskab Race of Champions):

AUTOSPORT TEAM ENGLAND:
Jenson Button (F1) + Andy Priaulx (WTCC).

FINLAND:
Heikki Kovalainen (F1) + Marcus Grönholm (WRC).

PLAYSTATION TEAM FRANCE:
Sébastien Bourdais (ChampCar) + Sébastien Loeb (WRC).

FRANCE 2:
Yvan Muller (WTCC) + Stéphane Peterhansel (Rally-Raid).

GERMANY:
Bernd Schneider (DTM) + Armin Schwarz (WRC).

F1 RACING TEAM SCOTLAND:
David Coulthard (F1) + Colin McRae (WRC).

SCANDINAVIA:
Tom Kristensen (DTM & Endurance) + Mattias Ekström (DTM).

SPAIN:
TBA + Dani Sordo (WRC)

USA:
Jimmie Johnson (NASCAR) + Travis Pastrana (X-GAMES).

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Stade de France
  • 16/12/06 - Stade de France - Race of Champions
  •