Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault 2000 Europa Serie

Kasper Andersen hurtigst i Barcelona

FR 2000 EU 
28/10/06 

Formel Renault 2000 Europa SerieKasper Andersen satte alle konkurrenterne på plads
ved fredagens træning på formel 1-banen i Barcelona

Kasper Andersen var absolut hurtigst, da Europas bedste Formel Renault kørere fredag testede formel 1 banen i Barcelona, forud for weekendens to afdelinger om europamesterskabet. Dermed har det danske formeltalent selv skabt de bedste forudsætninger, for at slutte sæsonen af med to sejre og dermed gode chancer for at slutte i top-3 ved dette års europamesterskab.
 

"Alt fungerede perfekt i dag og den meget hurtige bane her i Barcelona passer perfekt til min kørestil" - siger en meget optimistisk Kasper Andersen fra Barcelona.

"Kan jeg holde formen og undgå uheld ved tidskørslen i morgen så er vejen banet for to sejre, og det vil være en perfekt afslutning på sæsonen" - siger han.

Før de sidste to starter ligger Kasper på en samlet syvendeplads i kampen om europamesterskabet for Formel Renault 2000, men to sejre eller to gode placeringer i weekenden vil bringe ham langt frem i den samlede stilling. Teoretisk kan Kasper blive europamester, men det kræver, at ingen af de to førende kørere får point i weekenden, og det tror selv ikke en meget optimistisk Kasper Andersen på.

"Jeg går efter en placering i top-3, men det bliver to meget hektiske løb, fordi det er sidste chance for at gøre opmærksom på sig selv inden kontraktforhandlingerne til næste sæson" - så alt kan ske, siger Kasper Andersen.

Lykkes det for Kasper Andersen at køre sig på podiet, kan han samtidig glæde de mange lokale sponsorer, der er inviteret til Barcelona for at overvære hans deltagelse i det store Renault World Series, der også byder på opvisning af Renaults formel 1 racer.

Nyhedstjenesten
Anders Correll


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  •