Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Sponsorpleje i højeste gear

Danish
Touringcar
Challenge 

25/10/06 

Den forgangne weekend lagde Padborg Park asfalt til et kæmpe sponsor og samarbejdspartner arrangenemt, med de to DTC teams Autoforum Racing Team Silkeborg og Sally Racing i spidsen.
 

Autoforum Racing Team Silkeborg (ARTS) stillede lørdag med begge deres DTC biler, kørt af Jason Watt og David Falch, samt deres Advan Cup bil kørt af Casper Lind Poulsen, de havde tilsammen inviteret 150 gæster, men mange flere havde fundet vej til banen, så der var dagen igennem trængsel rundt om teamet.


Dagen igennem var køen lang hos ARTS teamet, alle ville sikre sig en tur med teamets tre kørere.
(Foto: Motorsporten.dk)

Til dagen var bilerne blevet udstyret med et ekstra racersæde og sikkerhedsseler, så nuværende og eventuelt fremtidige sponsore og samarbejdspartnere kunne komme med kørerne en tur rundt på banen, og mærke hvordan det føles at køre i en racerbil.

Tilstrømningen til disse ture var enorm, og nummerrullerne blev hurtigt slidt ned.

Ved siden af ARTS teltet havde Sally Racing opstillet deres pittelt, også de stillede både med DTC og Advan Cup racere, der blev kørt af Jesper Sally og René Hoff.
Sally Racing kørte både lørdag og søndag, hen over de to dage havde teamet inviteret 80 personer, så der blev både talt og kørt meget.


Sally Racing stillede med både DTC og Advan Cup bilerne.
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover de to DTC teams var der også flere kørere fra Advan Cup, Clio Cup samt ikke mindst Saxo Cup mesteren Claus Christensen.
Claus Christensen stillede med tre biler, dels hans to Saxo Cup racere, og dels hans nye Clio Cup racer.


Claus Christensen gav smagsprøver på hvad en Saxo Cup racer kan.
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover at få en mulighed for at sidde ved siden af racerkørerne i deres biler, og se hvordan og hvor hurtigt det kan gå rundt på Padborg Park, så gav enkelte teams og kørere også mulighed for at man selv kunne prøve sine evner af på asfalten, hvilket nok gav de fleste af dem der prøvede endnu større respekt for kørerne, for der var flere der konstaterede, at det er ikke helt så nemt som det ser ud til når de professionelle udføre arbejdet.


Bruno Rasmussen havde en travl dag som 'taxi chauffør' på Padborg Park.
(Foto: Motorsporten.dk)

Da flere af bilerne var til salg, så benyttede kørerne også lige lejligheden til at prøve hinandens materiel af, for at se om der kunne være fornuft i at handle, så mon ikke der tælles lidt på knapper rundt omkring lige nu?


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Padborg Park
  •