Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Suveræn slutspurt for Team Schantz

Advan Cup 
16/10/06 

Team Schantz lukkede og slukkede med bravur i Advan Cuppens sidste weekend. Begge kørere kunne i det sidste og endelige løb betræde sejrsskamlen sammen og modtage deres hyldest for et flot løb med en 2. og 3. plads.
 

Kun forbigået af to kørere slutter Tim Søndergaard og Flemming Schantz som henholdsvis 3er og 4er i det samlede klassement.

1. Heat, lørdag:
”Vi vidste, at vi skulle ud på en hurtig bane, og jeg skulle som minimum køre to pladser op for at sikre mig en start i fronten i 2. Heat – for at holde min 3. plads”, fortæller Tim Søndergaard.

Kørernes forventninger blev indfriet; det blev et hurtigt race med spændende og sublime overhalinger. På trods af en strafbane formåede Flemming Schantz at holde sin 5. plads og Tim Søndergaard kørte sig ind som nr. 6, hvilket kvalificerede de to kørere til at starte som henholdsvis 2er og 1er i 2. Heat.


(Foto: Motorsporten.dk)

2. Heat, søndag:
”Det er jo en drømmeopstilling for os i Team Schantz til 2. Heat. Vi har begge skiftende gange været helt fremme, men koordineringen har manglet lidt, så vi ikke har startet forrest samtidig”, smiler Flemming Schantz. ”Vores mål var fra årets start at slutte i top 5. Nu kan vi se, at teamets indsats og vores kørsel har været så konstant og sikker, at vi nu kan starte på løbets fornemste pladser som 1’er og 2’er”, afslutter Flemming Schantz.


Tim Søndergaard.
(Foto: Motorsporten.dk)

Da startskuddet gik, lagde Tim Søndergaard sig fra første færd i spidsen. Flemming Schantz mistede placeringer i første sving efter at have startet i yderbanen. Som løbet skred frem blev Tim Søndergaard presset mere og mere af Gammelgaard, der til sidst vandt fighten. Bagved var Kim Lund og Flemming Schantz samtidig i hård konkurrence – der blev skiftet pladser flere gange, og begge kørere viste deres værd. Men dette års vinder af Advan Cup, Kim Lund, måtte til sidst opgive og Flemming Schantz vandt duellen. En Stop-and-Go kastede Casper Lind helt tilbage til de bagerste rækker, og de tre første pladser blev klare for enhver.


Flemming Schantz.
(Foto: Motorsporten.dk)

Et blændværk af spændende overhalinger og fantastisk kørsel blev præmieret, og de to Team Schantz kørere kunne endelig opleve at betræde sejrsskamlen samtidig og modtage 2. og 3. pladsen i dette års sidste Advan Cup.

Efterord fra Team Schantz:
”Det har været en fantastisk afslutning på sæsonen. Pludselig var det ikke længere en urealistisk drøm at blive 3’er i det samlede klassement”, fortæller Tim Søndergaard og fortsætter: ”Allerede efter 1. Heat var min samlede 3. plads sikret og jeg skulle starte fra Pole i 2. Heat. Jeg ville selvfølgelig gerne have vundet i 2. Heat, men jeg er glad for min pokal, der blev den 5. i år”.


Team Schantz.
(Foto: Motorsporten.dk)

Stor set samme sikkerhed havde Flemming Schantz før 2. Heat. ”Jeg var 6 point foran min tætteste konkurrent, Peter Olsen, til 4. pladsen. Da han skulle starte som nr. 12 i 2. Heat, var jeg godt klar over, at det kun var en afkørsel, der kunne forhindre mig i at holde 4. pladsen. Der var derfor overskud til, at bl.a. Kim Lund og jeg fik et rigtig godt og spændende race, som man kun kan få, når to professionelle kørere møder hinanden”.

Samlet placering:
Tim Søndergaard nr. 3
Flemming Schantz nr. 4

Team Schantz


Læs mere om:
  • Flemming Schantz
  • Tim Søndergaard
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •