Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Sport A Racing's farvel til Volvo

Danish
Touringcar
Challenge 

16/10/06 

- og goddag til Chevrolet
DM Finalen på Jyllands-Ringen markerede ikke bare afslutningen på sæsonen 2006, den markerede også et stor vendepunkt for Teamchef Kent Bo Steffensen og Sport A Racing teamet, der efter mange år nu slutter med at køre Volvo biler i DTC klassen.
 

Allerede fredag eftermiddag stillede teamet et telt op med deres fremtidige racer, så den weekenden igennem kunne beundres af de mange interesserede tilskuere som denne weekend havde fundet vej til Jyllands-Ringen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Der var tale om en helt ny Chevrolet Lasetti, af samme model som benyttes i World Touring Car Championship (WTCC), en model som specielt her i den sidste halvdel af sæsonen har klaret sig meget flot.

Weekendens DTC program startede med lørdagens fri træning, hvor Pontus kørte Volvo S60 raceren ind på en flot 8. plads ud af de 25 deltagende kørere.
I den officielle træning droppede Pontus' tider lidt, og han sluttede her med at køre den 11. bedste tid.


(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagen startede med 'shoot out' - kvalifikationen, hvor Pontus kørte Volvo'en ind på 13. pladsen i første runde, hvilket sikrede ham adgang til anden runde.
I anden runde blev det til en 14. plads, hvilket så blev hans start placering til pre finalen.


(Foto: Motorsporten.dk)

I prefinalen kunne Pontus køre sig et par pladser frem i feltet, således at han krydsede målstregen som nummer 11.
Det endda på trods af at han var blevet idømt en tur gennem strafbanen, for at have været lige tæt nok på en konkurrent.
Det var en lidt uretfærdig dom, da Pontus blev påkørt bagfra og skubbet op bag i den tredie konkurrent - helt uforskyldt.


(Foto: Motorsporten.dk)

Men 'straffen' for uheldet skulle vise sig at være endnu hårdere, for efter løbet viste det sig at køleren på Volvo'en havde taget skade, og vandet løb ud af den, og dermed var deltagelse i finale desværre ikke mulig.
En lidt trist afslutnig på sæsonen 2006, samt ikke mindst på 11 års samarbejde med Volvo.

"Det var med en lidt mærkelig og vemodig følelse at vi stillede op denne weekend, med tanke på at vi nu skulle køre de sidste to løb med Volvo raceren, men vi var alle fuldt opsatte op at gøre det med maner" - udtaler teamchef Kent Bo Steffensen - "derfor var det ærgerligt at det skulle slutte på den måde!"

Alle i teamet ser nu frem til de nye spændende udfordringer med Chevorlet mærket i centrum, i den forbindelse bliver Sport A Racing lagt sammen med Klostermann Racing i et nyt team med navnet 'Chevrolet Motorsport Danmark'.

Kent Bo Steffensen oplyser at man er gået igang med at forme teamet, og at der allerede er skrevet kontrakt med en ny teamkoordinator - Peter Jæger - der kommer fra en tilsvarende stilling hos Team Essex.
De nye Chevrolet Lasetti raceren modtager teamet først på den anden side af nytår.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Interessen for vores nye fælles team, har indtil nu været så stor fra alle sider, at det ikke er utænkeligt at vi kommer med tre Chevrolet Lasetti i 2007 sæsonen" - slutter Kent Bo Steffensen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Kent Bo Steffensen
  • Pontus Mörth
  • Klosterman Racing
  • Sport A Racing
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her