Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Kasper Jensen vinder Fleggaard Renault Clio Cup

Clio Cup - DK 
15/10/06 

Clio Cup- Sejr og andenplads sikrer mesterskabet til Aalborg-køreren – Jacob K treer
Kasper Jensen er årets mester i Fleggaard Renault Clio Cup. Den kun 23-årige kører fra Aalborg var syv point foran titelrivalen, før årets finaleweekend.
 

En pole position, en sejr og en andenplads senere kan Den Blå Avis Fleggaard Racings unge talent hæve den største pokal foran et rekordpublikum på FDM Jyllandsringen.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige - jeg er bare så glad og kan ikke en gang finde ud af at sige det. Det er ikke rigtig sunket ind endnu”, siger en jublende Kasper Jensen efter løbet.

I søndagens andet løb tager Kasper Jensen starten fra pole som planlagt. Men Per Poulsen gør det eneste, han kan; angriber på banens bagside, dog uden at få den store modstand fra Kasper Jensen, der på det tidspunkt er 13 point foran sammenlagt.

”Jeg skal ikke have noget klinket – han er aggressiv, så jeg lader ham gå forbi. Men jeg har masser af overskud til at følge ham resten af løbet”, siger Kasper Jensen, der med en andenplads ville være mere end sikker på at vinde samlet.

Undervejs i løbet sætter Kasper Jensen – som i søndagens første løb – hurtigste omgang.

Men teamets successæson stopper ikke her. Jacob Kristensen, Selling, kroner en solid sæson med en samlet tredjeplads.

”Jeg er så lykkelig. Så lettet. Jeg ligger treer i starten og kan se Henrik Larsen i bakspejlet”, siger Bette K om Larsen, der før finaleløbet lå på en samlet tredjeplads. ”Da jeg så kigger op igen for at se, hvor tæt han er på, er han på vej til at snurre rundt – uheldigt for ham, men det har jeg jo også prøvet et par gange denne sæson”, siger køreren fra Selling.

Smilet på teamets tredje kører ligner smilet på en vinder. Charlottenlund-køreren Mik Kerchlango ender sæsonens sidste løb på en 12. plads, sæsonens bedste for udgiveren, der kører sin første sæson i motorsport.

”Det er så fedt det her – næsten som at vinde. Men undervejs fik jeg problemer med at få bilen i gear, så jeg sad og rykkede helt vildt i gearstangen. Men det gik, jeg er så glad”, siger Mik Kerchlango.

Den Blå Avis Fleggaard Racing

Læs mere om:
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •