Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Claus Christensen dansk mester

Saxo Cup 
26/09/06 

- i Saxo Cup klassen
Denne weekends Padborg Super Prix, blev løbet hvor Saxo Cup køreren Claus Christensen sikrede sig mesterskabet i Citroën Saxo Cup klassen, og det endda selvom der mangler yderligere en løbsweekend.
 

Allerede i tidtagningen lørdag middag viste Claus at både han og 'Raketten' var i topform, og han satte her den hurtigste tid.
Claus' tid på 1:10,082 var 0,078 sekund hurtigere end både Jørn Vestergaard og Dennis Bannergaard, der med ens tider besatte de to næste pladser.
De meget tætte tider viste at der var lagt op til et par spændende løb denne weekend.


Claus Christensen gav 'Raketten' alt hvad den kunne trække i kvalifikationen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagens første løb, der altså blev startet fra pole position, kontrollerede Claus igennem samtlige 10 omgange, selv om han i den første del af løbet var meget hårdt presset af Vestergaard.
Hen over målstregen var der under et sekund der skilte dem, men heldigvis for Claus, var tidsforskellen i hans favør!


Claus Christensen på vej mod sejren i første løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

I startopstillingen til søndagens andet løb havde Claus startplads to, med sin nærmeste rival til mesterskabet, Jørn Vestergaard, på første pladsen.
En lidt forsigtig start fra Claus' side, kostede en enkelt placering i starten af løbet, så han kom ned på 3. pladsen.
Men da Vestergaard løb ind i mekaniske problemer, rykkede han op på 2. pladsen lige bag Dennis Bannergaard.
Bannergaard vandt løbet 0,3 sekund foran Claus, der igen var 0,7 sekunder foran Vestergaard.


Claus Christensen på mesterskabs kurs.
(Foto: Motorsporten.dk)

Da Claus i begge løbene sluttede foran Vestergaard, scorede han point nok til at han nu kan kalde sig Saxo Cup mester 2006, selv om der endnu resterer en løbsweekend.


Claus Christensen Saxo Cup mester 2006.
(Foto: Motorsporten.dk)

"At blive mester allerede to løb før sæsonafslutningen, det kan næsten ikke blive bedre" - var Claus Christensens kommentar efter løbet.

Top 5 i Saxo Cup:

Plac.KørerPoint
1Claus Christensen343
2Jørn Vestergaard301
3Dennis Bannergaard263
4Poul Dalgas259
5Henrik Poulsen208

Årets sidste løb i Saxo Cuppen køres på Jyllands-Ringen den 14. og 15. oktober - det er DM Finalen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Padborg Park
  • 24/09/06 - Padborg Park - Saxo Cup
  •