Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Sally tog point

DTC Cup 
25/09/06 

- men teamet tog bifaldet
Selv om Jesper Sally Pedersen tog sine første point i DTC mesterskabet denne weekend, så bliver det næppe en weekend han vil se tilbage på med alt for gode minder.
 

Weekendens Padborg Super Prix var et dobbelt arrangement for DTC kørerne, som altså skulle gennem fire løb på Padborg Park.

Sally lagde ud med at være lige over 3 sekunder fra de hurtigste af de professionelle kørere i lørdagens fri træning, en tidsforskel han barberede ned til under 2,5 sekund i kvalifikationen som han sluttede på 23. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

At skulle starte nede bag i feltet er tit en risikofyldt udfordring, og det skulle det også vise sig at blive for Sally denne gang.
Allerede efter en halv omgang af prefinalen blev han kørt af banen, med det ene baghjul flået af hans Renault Megane II racer.



(Foto: Motorsporten.dk)

I den korte pause mellem prefinalen og finalen lykkedes det for Sally Racings mekanikere at skifte baghjulsophæng på raceren, så Sally kunne deltage i finalen.
Her kvitterede han for deres indsat ved at køres sig fra sidste pladsen op på 14. pladsen - en 14. plads om indbragte ham de første 2 point i selve DTC mesterskabet, samt yderligere 8 point til DTC Cuppen.

Igen søndag startede dagen med en fri træning, og endnu en gang var Sally under 2,5 sekund fra de professionelle kørere.
Kvalifikationen sluttede han på 21 pladsen, og han var dermed igen nede i den 'farlige' ende af feltet til prefinalen, men dog to pladser længere fremme end om lørdagen.

De to placeringer hjalp dog ikke Sally meget, endnu en gang blev det kun til en halv omgang, så blev han klemt mellem to konkurrenter, og endnu en gang gik det ud over hjulophængene på Renault raceren.

Mekanikerne stod klar i pitten til at tage fat på raceren i pausen inde finaleløbet, men der kom ingen bil ind til dem - rydningen og banens officials mente ikke at de kunne nå at reparere den!
Efter en del snakken frem og tilbage fik de raceren bragt ind i pitten og kunne påbegynde arbejdet, og endnu en gang lykkedes det at blive klar til tiden, hvilket udløste kæmpe klapsalver til teamets mekanikere fra VIP tribunen, hvor Sally Racing har deres plads lige nedenfor.

Skaderne på Renault'en var dog mere omfattende end teamet havde kunne nå at konstatere i det korte tidsrum de havde til rådighed, så efter bare to omgange af finalen valgte Sally at køre i pit.
Her viser det sig at også det andet baghjulsophæng var knækket.


(Foto: Motorsporten.dk)

Så selv om teamet ydede en heroisk indsats, og Sally kørte det første point hjem til DTC mesterskabet, så var det alligevel ikke en weekend som de vil se tilbage på med gode minder.
Med de 8 point til DTC Cuppen fra lørdagens finale, er Sally nu oppe på ialt 42 point, hvilket placere ham på 14. pladsen.
De to point til DTC mesterskabet betyder at Sally nu er på 26. pladsen ud af de 29 kørere der har scoret point denne sæson.

Der restere endnu en afdeling af DTC mesterskabet i år, det er DM Finalen, der køres på Jyllands-Ringen i weekenden den 14. og 15. oktober.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Sally Racing
  • Padborg Park
  • 06/09/24 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?