Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Jan Magnussen henter ind i DTC

Danish
Touringcar
Challenge 

24/09/06 

- Tæt i toppen for Magnussen efter pole, sejr i pre-finale og tredjeplads i finale
Jan Magnussen rykker tættere på føringen i DTC efter søndagens 8. afdeling på Padborg Park. Med tre point for en pole position og en sejr i pre-finalen overhaler han den hidtil førende Casper Elgaard.
 

I finalen tager Den Blå Avis Fleggaard Racings Magnussen dog det nederste trin på podiet efter ærkerivalerne Casper Elgaard og John Nielsen.

Jan Magnussen starter finalen som planlagt fra en femteplads og overhaler Martin Jensen allerede på de første meter.

På anden omgang er det Michel Nykjærs tur til at se Magnussen i BMW glide forbi på indersiden for enden af langsiden.


Jan Magnussen kæmpede indædt for sine point
(Foto: Kim Igel)

Næste i rækken er John Nielsen fra det rivaliserende team. Men Magnussen kommer aldrig forbi nummer tre i mesterskabet, selvom han uden problemer hænger på ham.

”Jeg skulle have været forbi, men jeg gjorde hvad jeg kunne. John spærrede godt og lukkede for gassen, så Casper bare kunne stikke af”, siger en tydeligt skuffet Jan Magnussen, der dog alligevel kan finde en del at glæde sig over denne søndag.

”Jeg er glad for resultatet i tidtagningen og jeg er glad for at vinde pre-finalen”, siger Roskilde-køreren, der alt i alt er halet ind på den førende Casper Elgaard, inden det går løs til DM-finalen på FDM Jyllandsringen den 15. oktober.

”Vi har absolut en chance på FDM Jyllandsringen – der skal ikke ske meget med de seks points forskel mellem os, så ja, jeg er absolut positiv”, siger Jan Magnussen.

Holdkammerat Henrik Lundgaard har længe talt om sit evindelige uheld på Padborg Park. Det lader til at præge Hedensted-køreren både lørdag og søndag.

”Det må være den onde ånd på Padborg. Den rammer sådan set allerede lørdag, men også i dag i pre-finalen”, siger Henrik Lundgaard.

Da spinder han rundt foran Martin Jensen, Honda, i udgangen af Audi-kurven.

”Gearkassen skifter ikke op, og så ryger jeg ud i skidtet og kan ikke holde den”, siger Lundgaard, der ryger helt ned på en 11. plads.

Herfra starter han også finalen og er på en niendeplads efter tre omgange. Resten af finalen kæmper han med Jason Watt, Peugeot.

”Jeg er hurtigere end Jason, men han kører taktisk godt og holder en del til venstre”, siger Lundgaard, der ender bag Watt i mål.

Den Blå Avis Fleggaard Racing

Læs også:
Padborg Super Prix finale resultater
Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Fleggaard
  • Team Den Blå Avis
  • Padborg Park
  • 24/09/06 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her