Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

VM kampen helt åben

Formel 1 
10/09/06 

Michael Schumacher sejrede - Alonso udgik
Op til det italienske Grand Prix var der en del spændinger i feltet efter at Fernando Alonso blev rykket ned på 10. pladsen. Det endte med at blive en dyr nedrykning eftersom Michael Schumacher sejrede sikkert, mens den forsvarende mester udgik!
 

Starten gik ellers til Raikkonen der havde fronten indtil det første pitstop hvorefter Michael Schumacher dominerede løbet. Heidfeld fik ellers en god start og var tæt på at tage Michael Schumacher men måtte til sidst trække sig. Tilbage i feltet måtte Alonso forsøge at presse sig frem og havde flere tætte dueller med Heidfeld og Button. Egentlig var det ikke et voldsomt begivenhedsrigt løb. Det var først på de sidste omgange at der skete noget. Alonso havde efter massivt pres og et godt sidste stop fået begrænset skaden og kom frem på 3. pladsen - så kunne det umiddelbart ikke være bedre. To omgange før mål brister det dog: motoren bryder sammen på vej ind i 'Rettifilio' til stor glæde for de mange tifosis. Så hvor afstanden så ud til at blive reduceret til 8 point med tre løb igen, er afstanden nu blevet på blot 2 point - så VM-kampen er helt åben igen.

Og mens Alonso måtte udgå, så lykkedes det for Robert Kubica at tage den sidste plads på podiet - ganske imponerende af BMWs nye Grand Prix-kører.

Som altid et lynhurtigt løb på Monza - mindre end fem kvarter og så var det overstået. Men ikke et af de mest underholdne løb i denne sæson.

Resultatet af det italienske Grand Prix

Nr.KørerTeamTid
1.Michael SchumacherFerrari1t14m51,975s
2.Kimi RaikkonenMcLaren-Mercedes+ 8,046s
3.Robert KubicaBMW-Sauber+ 26,414s
4.Giancarlo FisichellaRenault+ 32,045s
5.Jenson ButtonHonda+ 32,685s
6.Rubens BarrichelloHonda+ 42,409s
7.Jarno TrulliToyota+ 44,662s
8.Nick HeidfeldBMW-Sauber+ 45,309s
9.Felipe MassaFerrari+ 45,955s
10.Mark WebberWilliams-Cosworth+ 1m12,602s
11.Christian KlienRed Bull-Ferrari+ 1 omg.
12.David CoulthardRed Bull-Ferrari+ 1 omg.
13.Scott SpeedToro Rosso-Cosworth+ 1 omg.
14.Vitantonio LiuzziToro Rosso-Cosworth+ 1 omg.
15.Ralf SchumacherToyota+ 1 omg.
16.Takuma SatoSuper Aguri-Honda+ 2 omg.
17.Christijan AlbersMidland-Toyota+ 2 omg.
Benji

Læs mere om:
  • 10/09/06 - Monza - Formel 1 - FIA F1
  •