Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

'Fodfejl' ødelagde Sallys Grand Prix

Danish
Touringcar
Challenge 

05/09/06 

Team Sally Racing måtte denne weekend sande, at selv ikke med de grundigste forberedelser, kan man forudse alle muligheder for fejl - og slet ikke dem andre laver!
 

Weekenden startede flot for Jesper Sally Pedersen, der i fredagens regnvejrs træning, i forbindelse med Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, kunne køre 14. hurtigste tid i sin Renault Megane II racer, ud af de 24 startende kørere i Danish Touringcar Championship.

DTC kørerne skulle denne weekend køre dobbelt program, hvilket betød at der ved Grand Prix'et blev kørt både 5. og 6. afdeling i Danish Touringcar Championship mesterskabet, en afdeling lørdag og en afdeling søndag.


(Foto: Motorsporten.dk)

5. afdeling:
Hen mod træningen til lørdagens afdeling, var banen tørret næsten helt op, og derfor blev tempoet også sat noget op, her sluttede Sally på 24. pladsen.
Denne placering forbedrede han i kvalifikationen til en 22. plads, og hans tid var kun 1,5 sekund fra de hurtigste kørere i klassen.

Da kørerne skulle op til lørdagens prefinale, går gearkassen på Renault'en i stykker, men fejlen er ikke større end at Team Sally Racings mekanikere kan klare problemet, og der sendes straks en stafet ned i teamteltet efter reservedele.
Man konstatere dog at det vil være lettere at reparere bilen i teamteltet, og spørger derfor to at de officials der er i pitten om man må køre ned og reparere bilen, og så komme tilbage til starten af pre finalen.
Dette får de lov til af dem begge, men da de er tilbage i teltet, kommer pitchefen og fortæller dem at de er udelukket fordi de har forladt pitområdet!

Selv om man fra teamets side gør opmærksom på, at det er banens egne officials der har givet tilladelse til at Sally kørte tilbage til sit teamteltet for at foretage reparationen, så står man fast på beslutningen om at udelukke Sally fra videre deltagelse i lørdagens arrangement!
Så en 'fodfejl' fra banens officials, der ikke kender nok til de reglementer de skal give anvisninger efter, kostede her Sally dyrt.


(Foto: Motorsporten.dk)

6. afdeling:
Søndagens program startede ligesom lørdagens med en fri træning, og endnu en gang blev den kørt på en halvfugtig bane.
Her viste Sally at han har styr på Renaulten under denne type forhold, samt at gearkassen nu igen fungerede upåklageligt, det gjorde han ved at sætte 18. bedste tid.

Næsten samme placering kunne han køre hjem i kvalifikationen, hvor han sluttede på 19. pladsen.

I prefinalen kørte Sally sig flere pladser frem i feltet, og han lå godt til blandt privat cup kørerne, men i iveren på at indhente endnu en konkurrent ramte han et par af 'keglerne' i chicanen, og det kostede en tur gennem strafbanen, samt en del placeringer, så han sluttede løbet tilbage på 19. pladsen, hvor han også startede.

Finalen gik lidt på samme måde som pre finalen, Sally vandt et par placeringer, men måtte afgive dem igen hen over de 13 omgange som løbet strakte sig over.
Endnu en gang sluttede han på 19. pladsen, og han var på omgangshøjde med den vindende kører.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Vi havde vores at slås med denne weekend" - oplyser Jesper Sally Pedersen - "først gearproblemerne til lørdagens pre finale, samt den uretfærdige behandling derefter. Men også søndag havde vi problemer, dels var jeg så uheldig at ramme en konkurrent i det første sving i pre finalen, hvilket gik ud over min forhjulsindstilling, samt gjorde bilen svær at køre. Vi fik rette lidt på det i pausen inden finalen, men det blev ikke helt perfekt. Her oveni fik jeg igen problemer med både gear, kobling samt spærredifferentialet, så det har været en dyr weekend i reservedele. Men når man ser tilbage på weekenden, kigger lidt på tiderne, så syntes jeg dælme at det gik fint" - slutter Jesper Sally Pedersen, der håber på lidt mere held ved det næste løb på Padborg Park den 23. og 24. september, hvor der igen skal køres to afdelinger i DTC mesterskabet.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 06/09/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her



    Er din virksomhed klar til robotter?