Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Per Poulsen fører stadig, men det er tæt

Clio Cup - DK 
04/09/06 

Clio CupTeam AutoMester køreren, Per Poulsen, er stadig i front i Renault Clio Cuppen, men Kasper Jensen haler ind på fynboen.
 

Per Poulsen bevarede førstepladsen i Renault Clio Cuppen. Dog er forspringet til Kasper Jensen skrumpet ind til kun at være på 4 points. Hvor Per Poulsen for et par afdelinger siden var den der havde rene ettaller som resultat i den pågældende afdeling, så blev det denne gang til rene totaller. Dog med en enkelt undtagelse. I fredagens træning var Per Poulsen tredjehurtigst.

Lørdagens kvalifikation bragte dog Per Poulsen et trin op og sikrede sig 2 points. I lørdagens heat skulle Per Poulsen så se om han kunne fravriste Kasper Jensen førstepladsen. Men nordjyden kom bedst af sted fra startstregen af de to, og bevarede sin førsteplads hele heatet igennem. Per Poulsen kunne dog uden de store problemer sikre sig andenpladsen i heatet.

Dermed var det lagt op til revanche for Per Poulsen i søndagens heat. Men Kasper Jensen gentog sin præstation fra lørdagens heat og tog starten og førte fra start til slut. Per Poulsen blev igen nr. 2. Det sikrede Per Poulsen i alt 42 points, som måske kan blive vigtige når sidste heat er kørt i denne sæson. Kasper Jensen halede kraftigt ind på Per Poulsen, men det er ikke noget der endnu bekymrer Per Poulsen.


Det var sådan det så ud i begge heats i weekenden - Kasper Jensen foran Per Poulsen
(Foto: Motorsporten.dk)

”Kasper og jeg følges pænt ad i denne sæson. Nu er det Padborg Park næste gang, og der vandt jeg sidste gang. Og det er noget nemmere at være 4 points foran, end at skulle indhente de 4 points. Der er stadig 100 points plus kvalifikationspointene at køre om, så meget kan stadig ske. Vi manglede dog lige det sidste i denne weekend til for alvor at kunne true Kasper som har gjort det rigtig flot. Men vi skal nok finde det der mangler.”


Per Poulsen er allerede i gang med forberedelserne til næste løb
(Foto: Motorsporten.dk)

Allerede i de kommende dage vil Per Poulsen og mekanikerne arbejde intenst med bilen. Ikke at der er noget galt med den, men nogle finjusteringer hist og her skal hente det der mangler i forhold til de nærmeste konkurrenter. Lykkedes det at finde tid og plads, så skal bilen også testes, og helst mere end én gang. Den gode stemning hos Per Poulsen er absolut til stede. Kampen om mesterskabet er nu meget tæt og alt kan ske. Men det tager Per Poulsen med sindsro. Det er en situation han har været i før.

Dons

Læs mere om:
  • 03/09/06 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •