Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Am

Magnussen har hjulpet teamet på rette vej

Grand Am 
02/09/06 

Da Jan Magnussen blev tilbudt et sæde hos SunTrust Pontiac-Riley i den amerikanske Grand-Am serie, var det for at hjælpe teamet med at forsvare mesterskabet fra 2005.
 

Teamejer og kører Wayne Taylor måtte indse, at Grand-Am serien, med omkring 25 sportsvognsprototyper til start hver gang, var blevet endnu mere konkurrencedygtig og han måtte bruge mere af sin tid på teamet og finde en super hurtig kører, til at køre sammen med den faste kører Max Angelelli.

Derfor fik Jan Magnussen en henvendelse og da han var ledig til at køre i 6 løb, som ikke faldt sammen med hans øvrige forpligtelser, blev han kaldt ind som forstærkning. Og det viste sig at være en god disposition. Da Jan Magnussen kørte første løb for teamet på Long Beach tilbage i April, var teamet ikke i top 10 i Grand-Am mesterskabet. Men Jan Magnussens statistik i hans seks løb taler for sig selv. I hele fire af de seks løb afleverede han bilen til Max Angelelli i førerposition og på Laguna Seca blev det til teamets hidtil eneste sejr i denne sæson. Og på det netop overståede løb på Infineon Raceway sikrede Jan Magnussen teamet dets første Pole Position i år. Ikke mærkeligt, at Jan Magnussen er blevet et varmt navn i den spændende amerikanske Grand-Am serie.


(Foto: Christina Bergdahl)

Med de flotte resultater har Jan Magnussen været en stor faktor i, at SunTrust Pontiac-Riley nu er placeret på andenpladsen i mesterskabet, kun 4 point efter førende Team Ganassi. I kørernes mesterskab er Max Angelelli avanceret til tredjepladsen, 23 point efter førende Bergmeister. Både i teammesterskabet og i kørermesterskabet har man fortsat mulighed for at få titlen med hjem, når sidste afdeling afvikles i Salt Lake i den kommende weekend, men det bliver uden Jan Magnussens hjælp, da han er optaget af at forsvare sin føring i det hjemlige DTC mesterskab.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  •