Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Racing på discount

Saxo Cup 
21/07/06 

Tre venner fra Motorklubben i Hedeland har sat Playstation på hylden og lavet deres egen discount racing team.
 

Vrummm, Vrummm. Den lille gule og blå racer starter kampklar, men går øjeblikkelig i stå. Brian Bechs nervøse fod kan ikke holde bilen i gang. Tøvende prøver han igen og giver den slidte motor lidt flere omdrejninger. Denne gang hoster den videre og han presser gearstangen ned i første gear.  Varmen og den sorte køredragt føles allerede ubehagelig.

”Har jeg nu husket det hele” flyver igennem hans hoved. Brian Bech forsøger at huske alle de gode råd han fik inden han tog plads i bilen. ”Langsomt ind og hurtigt ud af svingene” Gentager han for sig selv. 

Forsigtig som ved den første køretime lister Brian Bech ud til den indledende træning. Med de andre kører svirrende omkring ham benytter han de første omgange til at lære banen. Derefter har han fundet den rigtige vej rundt og langsomt øger han farten. På meget kort tid er de tyve minutters træning overstået og Brian Bech kører 12 omgange. Hans bedste tid på 1.21 er ti sekunder langsommere end den hurtigste og placere ham på en sidste plads i Saxo Cup.


Brian Bech må selv klare alle forberedelser.
(Foto: Saxo Cup)

” Forberedelserne har været rigtig uheldige. Jeg har følt mig presset hele ugen. Mit hoved har været et andet sted” forklarer Brian Bech sin langsomme tid.     

Brækket udstødning

I sidste uge måtte Brian aflyse sin træning på banen og dermed var problemerne ikke slut. ” Fredag da raceren ankom knækkede udstødningen på vej ned fra ladvognen og senere opdagede vi en revnet manchet ved trækakslen” fortæller Brian Bech om hans problemer med bilen.

Heldigvis er hjælpsomheden stor og sammen med de andre deltagere i klassen blev raceren hurtigt sat op på fire bukke. I løbet af fredag aften fik bilen ny udstødning og udskiftet trækakslen.

Helt alene


Start nr. 69 deles mellem Jesper Bisgaard, Brian Bech og Simo Klok.
(Foto: Saxo Cup)

Det er kun fire måneder siden Brian Bech og hans to venner Jesper Bisgaard og  Simo Klok startede deres eget Klokwork racingteam.  I februar besluttede de sig for at stille Playstation på hylden og køre rigtigt racerløb. I marts købte de en ældre Saxo racer, i april fik de deres racerkørerkort og her i juni er det Brian Bech der skal have sin debut i Saxo Cup. Hans første løb er Københavns Grand Prix på Sturup Raceway ved Malmø. Brian Bech har som selvstændig vognmand erfaring med asfalt, 38 år og medlem af motorklubben Hedeland.

” Jeg har altid været interesseret i motorsport. Jeg har hjulpet til ved forskellige arrangementer og fulgt al motorsport på tv. Så nu har jeg fået chancen for selv at prøve” Forklarer han om baggrunden for det lille team. Vennerne skiftes til at køre raceren og hjælpe hinanden. Denne lørdag formiddag kommer vennerne først til den afgørende tidtagning og Brian må klare træningen selv.

18 forskellige svar

Dæktryk, temperatur og olie. Brian Bech studerer den tidligere ejers data inden træningen. ”Hvis du spørger de andre kører får du 18 forskellige svar og det er afgørende på bilens vejgreb” forklarer Brian om udfordringerne ved valg af dæktryk.


Djævlen fra Tour de France er i dette års Tour dansk sponseret af A-Way som også er en af sponsorerne på den lille Saxo Cup racer.
(Foto: Saxo Cup)

Inden bilen skal ud på banen renses dækkene for gummi og småsten som er brændt fast .

”Det er godt jeg har det her at tage mig til. Jeg vil ikke være den første der er klar i køredragt” siger Brian med en kildrende fornemmelse i maven.

Skal være pæn

Efter den indledende træning skal bilen gøres klar til den afgørende tidtagning. Heldigvis er Brians venner ankommet. Værktøj, telt og forplejning ligger bag i den folkevogn stationcar som de parkerer lige ved siden af den ældre racer. Jesper Bisgaard som er mekaniker går hurtigt i gang med den lille køremaskine. Motor og dæk får en grundig omgang. Samtidig bliver bilen pudset. Den skal være pæn, når den skal ud på banen. Simo Klok som allerede har haft sin debut på Jyllands Ringen giver Brian nogle gode råd om hvordan han kan finde nogle sekunder rundt omkring på banen. Den opnåede tid ved tidtagningen bestemmer i hvilken rækkefølge racerne starter ved søndagens løb.

”Han skal bare have en fri omgang uden nogle andre kører foran, så får han en fin tid” forklarer den lidt mere erfarne Simo Klok.  

Tidtagning

Tidtagningen nærmer sig. Brian Bech tager den endnu fugtige kørerdragt på igen og tager plads i det skrabende cockpit. Alt som ikke skal benyttes til racerløb er taget ud. Der er kun et sæde, gearstang og rat tilbage. Sammen med en kraftig styrtbøjle udgør det indretningen.

”Jeg vil ikke være sidst. Jeg vil presse mig selv til at gøre det bedre. Der kan hentes nogle sekunder ved hurtigere gearskift og kortere nedbremsning” forklarer Brian Bech om sin taktik for tidtagningen inden han presser hovedet ind i hjelmen.

Debuten venter


En sidsteplads i tidtagningen.
(Foto: Saxo Cup)

I løbet af de første omgange forbedrer han sin tid til 1.19 min. pr. omgang. Fra siden af banen forsøger Jesper og Simo med fagter og tegn med begge hænder at få deres ven til at slippe forsigtigheden. Fagterne hjælper, omgangs tiden faldt til 1,17, men længere kommer den ikke ned. ”Han trækker sig fra overhalingerne, slippe gassen og bremser for tidligt” er Simo Kloks forklaring. Da tidtagningen er slut ligger Brian Bech stadig sidst i feltet.

”Lige så snart hjelmen trykker ned på hovedet, så sker der noget. Jeg kan mærke de manglende timer i vognen” beskriver Brian Bech oplevelsen i bilen.

Brian får ikke mere tid. Lørdagens træning og tidtagning er slut. Debuten venter. Ved søndagens løb starter alle de andre kører foran ham.

Poul O. Kuhberg