Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Frankrigs GP – Ferrari preview

Formel 1 
14/07/06 

Efter Ferrari´s fornemme 1 – 2 sejr på Indy, kunne de næsten forlade banen svævende på en lille rød Ferrari sky, da dette resultat var et som man længe havde ventet på. At Schumachers værste konkurrent Fernando Alonso samtidigt havde sit værste løb i lang tid, var kun en velkommen bonus.
 

Ferrari er dog udmærket klar over, at de sandsynligvis havde en stor fordel på Indy, i form af deres dæk, en fordel de temmelig sikkert ikke vil have denne weekend på Magny-Cours. Men som altid så forbliver teamet optimistiske og håber kraftigt på at de kan dominere weekendens løb i samme stil.

Efter løbet på Indy, satte man straks kursen mod Jerez banen i spanien, hvor man gennemførte et stort udviklingsprogram med opdateringer til bilerne, disse viste sig at fungere særdeles godt, hvilket tegner lovende for weekendens løb.

Schumacher selv beskriver teamets muligheder således: ”Selve banens (Magny-Cours red.) udformning og beliggenhed, har altid tiltrukket mig. Jeg elsker at køre på den, det er en ret krævende bane og ikke altid nem at begå sig på, specielt med de høje temperaturer der normalt er i området, hvilke gør det ekstra svært for kørerne. Jeg tror at det bliver et klassisk løb lige efter bogen, hvor selv de mindste detaljer vil få en stor indflydelse på resultatet, men vi har forberedt os på alt og er derfor helt på toppen. Vi er udmærket klar over at Alonso har 19 points forspring, men det afskrækker os ikke, tværtimod så vil det bare motivere os endnu mere.”


Fortsætter det røde tog denne weekend?
(Foto: ferrari)

Tilbage står så det ubesvarede spørgsmål, kan Ferrari gentage succesen denne weekend? Ingen kender svaret, men sandsynligheden er rimelig stor, set i lyset af deres store fremskridt det sidste stykke tid. Et forsigtig gæt vil være mindst en Ferrari pilot på skammelen søndag eftermiddag.

K.D.

Læs mere om:
  • 16/07/06 - Magny-Cours - Formel 1 - FIA F1
  •