Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Team Essex topper tabellerne

Danish
Touringcar
Challenge 

13/06/06 

Holder sommerferie med tre førstepladser
Efter en god weekend ved Copenhagen Racing Grand Prix på Sturup Raceway er Team Essex taget til Le Mans, og på sommerferie fra DTC, med tre førstepladser i bagagen.
 

"Det var en rigtig god weekend", fortæller Casper Elgaard i telefonen fra Le Mans, "en sejr og en 2. plads. Det kunne ikke blive meget bedre. I pre-finalen tager jeg starten og holder førstepladsen hele vejen hjem. I finalen starter jeg som fem'er og da Sturup er næsten umulig at overhale på vælger jeg at lade tingene komme til mig".
Den taktik skulle vise sig at være den rigtige, for i finalen profiterer Elgaard af at Henrik Lundgaard taber et par pladser, efter en sammenkørsel med John Nielsen, hvorefter John Nielsen bliver idømt tre strafsekunder. Da Martin Jensen samtidig har fået en straf på 20 sekunder for tyvstart, betyder det at Casper Elgaard slutter finalen på en 2. plads.

"Det er rigtig lækkert at kunne tage herned til Le Mans, og tage på sommerferie, med en føring i mesterskabet", slutter Casper Elgaard.


Casper Elgaard havde en god weekend på Sturup.
(Foto: Motorsporten.dk)

For John Nielsen bliver det også til to podieplaceringer på Sturup Raceway. Som nævnt får han i finalen tre strafsekunder og bliver dermed degraderet fra 2. til 3. pladsen.
"Sturup er en sjov bane, men meget svær at overhale på", forklarer John Nielsen, "jeg lå bag ved Lundgaard hele løbet, jeg var hurtigere end han var, og jeg havde været oppe at presse ham et par gange. Til sidst laver han en lille fejl, han får ikke fart nok på bilen ud af et sving og jeg kommer op på siden af ham. På vej ind i næste sving er han på ydersiden og bliver ved med at trække ind, og så rører vi hinanden. Jeg mener han burde have givet plads rundt i svinget og så måtte vi have kørt om kap derfra".


John Nielsen kom fra Sturup med en 2. og en 3. plads
(Foto: Motorsporten.dk)

For Philip Andersen blev det også en god weekend. Han kom øvert på skamlen i DTC-cuppen, da han vandt finaleløbet. Samtidig sluttede han på 4. pladsen i det samlede resultat.
"Det var et optimalt løb", fortæller Philip Andersen, der ligesom Casper Elgaard og John Nielsen er taget til Le Mans for at køre 24 timers løb den kommende weekend.
"Jeg startede som 10'er og havde nogle gode kampe med Edman og Lundgaard. 4. pladsen i løbet er ligeså vigtig som sejren i DTC-cuppen. Det betød at vi (Team Essex) sluttede som to, tre og fire - det kan næsten ikke gøres bedre. Nu er der sommerpause, og det er lidt lettere at nyde ferien, når man ligger på førstepladsen".


Philip Andersen sluttede på 4. pladsen i finalen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Den eneste at Essex kørerne der efter weekenden ikke var helt tilfreds var René Rasmussen. Hans løb sluttede efter få omgange af pre-finalen.
"Jeg bliver ramt i starten, i begge sider, " forklarer René Rasmussen, "og så knækker der noget i baghjulsophænget. Og efter et par omgange er det slut, så jeg var tilskuer til begge løb denne weekend. Nu kunne jeg godt bruge noget held, tre gange er jeg blevet ramt, så jeg enten ikke kom til start, eller skulle starter bagerst i finalen".
Men uheldene får ikke René Rasmussen til at miste modet. "Det skal nok komme. Næste gang skal vi køre på Djursland, hvor det gik godt ved testkørslerne", slutter han.


René Rasmussen blev ramt i siderne og udgik.
(Foto: Motorsporten.dk)

John Nielsen er glad for den overståede weekend.
"Det var en flot weekend. Vi kom til Sturup for at udbygge de føringer vi havde og tage den første plads vi manglede. Begge dele lykkedes. Philip kørte et flot løb og fik gode resultater. René er bare uheldig - det er ikke evnerne der fejler noget", slutter John Nielsen.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her