Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

"Det var både godt og skidt"

Clio Cup - DK 
14/06/06 

Clio CupFor Team MotorMaster blev det en blandet fornøjelse på Sturup Raceway i weekenden. Ikke så god tidtagning, og uheld gjorde at Henrik Larsen og Peter Ager ikke få det forventede med hjem fra det svenske.
 

Især Henrik Larsen havde glædet sig til at køre på Sturup Raceway i Sverige i weekenden. Men det gik ikke som planlagt. Selvom at Henrik Larsen var taget til Sverige torsdag for at teste, så gik det ikke så godt i den afsluttende træning og tidtagning. I tidtagningen blev resultatet at Henrik Larsen blev nr. 6. og derfor skulle starte i tredje startrække. Henrik Larsen fik en god start, men de forankørende konkurrenter var rigtig gode til at komme ud af starthullerne. Det lykkedes dog for Henrik Larsen at overhale Petter Granlund som havde sin hidtil bedste løbsweekend i år. Men videre frem i placeringerne kom Henrik Larsen desværre ikke.

I andet heat blev det igen til en femteplads og igen var det Petter Granlund der blev overhalet. Til andet heat havde Henrik Larsen dog fundet mere fart i bilen, og kunne indhente de forreste 4, men end ting er at indhente, noget andet er at overhale. Farten i bilen kom desværre for sent til at Henrik Larsen kunne gøre yderligere.


Henrik Larsen og Peter Ager på vej rundt på Sturup Raceway
(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg er dog rimelig tilfreds, dømt ud fra omstændighederne. En dårlig tidtagning gjorde at jeg fik svært ved at avancere mere end én placering. Dertil var konkurrenterne for langt væk allerede fra starten. I andet heat var tilfældet næsten det samme. Her fik jeg dog mere fart i bilen, men desværre for sent til at jeg kunne gøre indtryk på de forankørende. Så nu er det hjem og vende bøtten og blive klar til Ring Djursland."

Peter Ager havde måske ikke de helt optimale betingelser i forberedelserne. Et uventet stort arbejdspres gjorde det vanskeligere at forberede sig. Men Peter Ager tog udfordringen op og det lykkedes at blive klar til test om torsdagen. I tidtagningen blev det desværre kun til én 11 bedste tid. I første heat lykkedes det dog for Peter Ager at avancere 2 placeringer. Men så er det at det bliver skidt. I starten af anden omgang i andet heat, er Peter Ager så uheldig at køre sammen med to andre konkurrenter som lå og kæmpede indbyrdes og det forårsagede en tur i sandkassen, og så er der ikke mere at gøre. Resultat: Peter Ager måtte udgå. Men Peter Ager er optimist. Han kommer tilbage og er klar igen til næste løb som køres på Ring Djursland i august måned. Men inden da skal bilen lige have blæst sandet ud og klargøres.

Dons

Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK
  •