Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Flemming Schantz øverst på sejrsskamlen

Advan Cup 
12/06/06 

Også i denne afdeling af Advan Cup kom Team Schantz to gange på sejrsskamlen. Det blev både til en flot 1. og 2. plads i løbet af weekenden for Flemming Schantz. Så nu ligger både Flemming Schantz og Tim Søndergaard hos Team Schantz i top 5 i den samlede placering.
 

Både under warm-up og tidtagningen lå de to teamkammerater tusindedele af sekunder fra hinanden. Oddsene virkede lige for de to teamkammerater til stor overraskelse for Tim Søndergaard, der havde 50 kg succesballast efter podiepladserne fra sidste løb. Det viste sig også at være en fejlvurdering, for Flemming Schantz var stort set urørlig igennem weekendens løb.


Flemming Schantz.
(Foto: Motorsporten.dk)

1. heat, lørdag:
Flemming Schantz indtog podiet i år med at gå direkte ind på førstepladsen. "Under tidtagningen lørdag eksperimenterede vi med en ny opsætning. Jeg kunne straks mærke responsen i bilen og var klar over, at vi havde fundet den helt korrekte opsætning til Sturup", fortæller Flemming Schantz. Et elegant rent race lørdag eftermiddag, hvor Flemming Schantz arbejdede sig op fra sin startplads som nr. 5 og endte som 1'er bekræftede, at både Flemming Schantz og bilen var i topform i weekenden.


Tim Søndergaard.
(Foto: Motorsporten.dk)

Desværre gik det ikke så let for Tim Søndergaard, der få sekunder efter start blev presset ud af banen, og som konsekvens af dette måtte gennemføre første heat med et forhjul ude af sporing. "Christian Pedersen kom fra yderbanen og trak direkte ind i siden på min 206'er. Efter at have set billederne fra dagen kan jeg virkelig se, hvordan han ødelagde min start ved umotiveret at skubbe og holde mig med en bils bredde ud over banen. Ud over at jeg mister placeringer, beskadiger Christian Pedersen også min bil i sådan en grad, at min omgangstider bliver markant nedsat", fortæller en uforstående og skuffet Tim Søndergaard, der efter en 4. plads i tidtagningen tidligere på lørdagen havde forventet et bedre resultat end 8. pladsen, som han sluttede på.

2. heat, søndag:
Begge kørere fik en stærk start og kunne atter vise konkurrenterne, hvilket stof de to Team Schantz kørere er gjort af - bare materiellet er i orden. Flemming var igen helt fremme som nr. 3, og da Leon Sørensen kun et par få omgange fra mål gav lige tilstrækkelig plads til en overhaling, udnyttede Flemming Schantz chancen og passerede. Prisen blev desværre høj.


Flemming Schantz.
(Foto: Motorsporten.dk)

I sidste omgang skubbede Leon Sørensen 206'eren på tværs ned ad langsiden. "Om det var pay-back for min overhaling, ved jeg ikke", udtaler Flemming Schantz og fortsætter: "Jeg har virkelig svært ved at se, hvad der ned langs en lige langside kan retfærdiggøre, at han rammer min højre kofanger så kraftigt, at bilen vender 90 grader". Men der skal mere til at køre Flemming Schantz af banen, og han holdt fast i sin 2. plads og dermed også weekendens anden pokal.


Tim Søndergaard.
(Foto: Motorsporten.dk)

Tim Søndergaard sluttede 2. heat som en flot femmer. "Det var vigtigt for mig, at jeg fik så mange point med hjem som muligt. Min placering som nr. 3 i det samlede klassement var i fare. Det var derfor mindst lige så vigtigt for mig at fokusere på mine tætteste konkurrenter, som at få en god placering. Men min 3. plads er fortsat sikker, og Casper Lind Poulsens 2. plads er nu kun 12 point væk", afslutter en glad Tim Søndergaard, der sammen med Flemming Schantz nu kan holde sommerferie i top 5.

Samlet placering: Tim Søndergaard nr. 3 med 110 point og Flemming Schantz nr. 5 med 94 point.

Team Schantz
HS


Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Advan Cup
  •