Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Per Poulsen show på Sturup

Clio Cup - DK 
13/06/06 

Clio CupAlt hvad der var at køre efter på Sturup Raceway i weekenden, tog AutoMester køreren Per Poulsen sig af. Alt hvad han rørte ved, udmøntede sig i førstepladser.
 

Det var en weekend af de rigtig gode for Per Poulsen. Førstepladser på hele listen, så det var ikke noget at sige til at Per Poulsen var mere end svært godt tilfreds efter de 2 heats på Sturup.

Allerede torsdag tog Per Poulsen og mekanikerteamet til Sturup for at teste. Og testtiden blev i den grad udnyttet. Masser af forskellige indstillinger og setups blev afprøvet. Til sidst havde man et supergodt setup, hvad der jo også viste sig senere.

Det korte af det lange er at Per Poulsen var hurtigste mand i træning, tidtagning, og vandt begge heats i suveræn stil. Kun i det første heat kunne en af konkurrenterne være med, men at komme tæt nok på til at kunne true Per Poulsen, blev der aldrig tale om.


Per Poulsen kørte fra alt og alle på Sturup Raceway
(Foto: Motorsporten.dk)

Per Poulsen var selvfølgelig lykkelig efter weekendens resultater.

"Der var en rigtig god weekend. Testdagen torsdag viste sig at kunne betale sig og var guld værd. Vi fik prøvet mange ting af og fik testet rigtig meget. Vi har desværre ikke kunnet teste det optimale i sæsonen hidtil, men dette resultat viser at det godt kan betale sig. Vi fandt et rigtig godt setup og som også gav mere fart i bilen. Så alle i teamet er ovenud lykkelige over resultatet. Nu er der 2 mdr. til næste løb og i den periode vil vi udover at holde ferie også bruge noget af tiden til at lave det yderst vigtige systematiske vedligehold på bilen, så vi igen er klar til næste afdeling."

"Der er et eller andet med Sturup. Sidste år mistede jeg førstepladsen til Henrik Larsen netop her. Nu har jeg erobret førstepladsen på netop Sturup og så håber jeg selvfølgelig på at jeg kan bevare denne placering resten af sæsonen."

Efter de fire kørte afdelinger i år er Per Poulsen på førstepladsen i det samlede mesterskab med 180 points, tæt forfulgt af Kasper Jensen med 172 points og så er der et stort spring ned til Per Poulsens tidligere teamkollega Henrik Larsen på tredjepladsen. Henrik Larsen har 128 points.

Dons

Læs mere om:
  • 06/06/11 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK
  •