Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Philip øverst på podiet

Danish
Touringcar
Challenge 

12/06/06 

- i DTC privat cuppen
De testdage som Philip Andersen brugte sammen med Team Essex på Sturup Raceway op til weekendens løb, viste sig at være givet godt ud - de førte ham op på det øverste trin på sejrspodiet i Danish Touringcar Championship's privat cup.
 

Weekendens meget varme sommervejr gav kørerne nogle helt andre udfordringer end til de tidligere løb i denne sæson, varmen var specielt hård ved dækkene.
Allerede efter får omgange begyndte dækkene at blive for varme, hvilket resulterede i markant dårligere vejgreb.

Derfor blev der ikke presset helt så hårdt på i de fri træninger, ligeledes valgte mange kørere ligesom Philip at begrænse antallet af omgange på banen.
Set ud fra disse betragtninger, var Philip godt tilfreds med at køre 14. hurtigste tid i den første af de fri træninger, han tid var blot 1,033 sekund fra den hurtigste kører.


(Foto: Motorsporten.dk)

I den anden fri træning satte Philip tempoet lidt op, han kørte sig her ind på 6. pladsen, og samtidig var tidsforskellen op til den hurtigste kører skrumpet til 0,680 sekund.
Så alt i alt var Philip godt tilfreds med lørdagens indsat på Sturup Raceway.

Første punkt på dagsplanen for DTC kørerne søndag var kvalifikationen - Shoot Out'en - hvor kørerne over tre runder skal afgøre startplaceringerne.
I første runde, hvor alle 26 biler var på banen, kørte Philip 10. hurtigste tid, hvilket sikrede ham en plads i anden runde.
Ud af de 15 kørere der var på banen i anden runde, skulle de 7 hurtigste videre til den tredje og afgørende runde, men her var Philip ikke med, han sluttede endnu en gang med 10. hurtigste tid.

"Kvalifikationen gik ikke helt optimalt, men det er dog på ingen måde katastrofalt, man kan godt lave et fint resultat fra denne startplacering" - udtalte Philip Andersen efter Shoot Out'en.


(Foto: Motorsporten.dk)

Prefinalen der var på 15 omgange, gav et godt fingerpeg af at Philip nok havde ret i den udtalelse, han kæmpede løbet igennem nogle hårde dueller med konkurrenterne, og han trak sig ud af den som den hurtigste, han kunne derfor slutte løbet på en flot 7. plads.

Finale løbet strakte sig over 13 omgange på den stegende hede Sturup Raceway, og nu skulle kørerne ud på meget slidte dæk.
Men det skulle vise sig at Philip, på trods af sin fremfart i prefinalen, stadig havde formået at spare på dækkene så han kunne lægge hårdt pres på hele finalen.
Det belv en yderst spændende finale for Philip, der ud over at skulle kæmpe sig frem i feltet også blev presset hårdt bagfra af både Henrik Lunsdgaard og Kurt Thiim.
Da de 13 omgange var til ende kunne Phillip køre over målstregen på en imponerende 4. plads, men hvad der nok var endnu vigtigere på 1. pladsen i privat cuppen.
Desuden formåede han at holde både Lundgaard og Thiim bag sig - de tre krydsede målstregen adskildt af bare 0,8 sekund.


(Foto: Motorsporten.dk)

Weekendens flotte resultater udbyggede Philips føring i DTC privat cuppen med henholdsvis 20 og 25 point, således at han nu er oppe på 122 point.
De to nærmeste konkurrenter er Michael Outsen og Pontus Mörth, der har henholdsvis 96 og 94 point.

De gode resultater havde også en gunstig virkning i selve DTC mesterskabet, hvor Philip nu indtager 7. pladsen.
I teammesterskabet ligger Team Essex Development, hvor Philip kører sammen med René Rasmussen, nu på en samlet 6. plads.

Næste gang Philip Andersen skal på banen i Team Essex BMW'en bliver til sommerløbet på Ring Djursland den 12. og 13. august.
Men det betyder ikke at Philip nu bare kan slappe af, han drager i dag til Frankrig, for at forberede sig til næste weekends 24-timers løb, hvor han stiller op sammen med to at Team Essex andre DTC kører - John Nielsen og Casper Elgaard - de tre skal køre i LMP1 klassen i en Team Essex / Zytek racer.

"Det var en rigtig dejlig weekend, det er et godt resultat at have med i bagagen til Le Mans" - var Philip Andersens kommentar efter sejren i DTC privat cuppen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her