Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Christian Pedersen ny vinder i Advan Cup

Advan Cup 
12/06/06 

Flemming Schantz kørte sig atter frem til et topresultat
Efter at han lørdag måtte se et topresultat fordufte efter en tidsstraf, kunne Christian Pedersen, Greve, søndag eftermiddag bryde ud i vild jubel.
 

For første gang i denne sæson lykkedes det ikke bare sidste års DM-sølvvinder at komme på podiet i Advan Cuppen, men han kunne samtidig bestige det mest eftertragtede af de tre trin, nemlig det øverste.

Gårsdagens straf til Renault Megane-køreren på Sturup Raceway sendte ham ned på en sjetteplads, og da man i Advan Cuppen lader de seks første kørere fra første løb starte i omvendt rækkefølge til andet løb, havde han pludselig pole position. Og den situation forstod han at udnytte til fulde. Han strøg i mål fra start, og selv om René Hoff, Vanløse, indledningsvist forsøge at følge ham, så lykkedes det Christian Pedersen støt og roligt at opbygge et forspring på godt tre sekunder ved det ternede flag.


Christian Pedersen vandt sæsonens første sejr på Sturup Raceway i Advan Cuppen
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Ligesom i gårsdagens løb var Flemming Schantz , Varde, en af feltets store stjerner. Sejren i går gav ham startposition seks til søndagens løb, men ikke desto mindre lykkedes det Peugeot-køreren at køre en andenplads hjem, selv om han indirekte blev hjulet af, at René Hoff måtte udgå. Men også Leon Sørensen, Hjørring, gjorde det godt, da han kørte sin Ford Focus frem på tredjepladsen og dermed sikrede sig sin første pokal i Advan Cuppen.

Et andet lighedstegn mellem lørdagens og søndagens løb var, at de begge var med til at åbne gabet op mellem de to første i mesterskabet. Casper Lind Poulsen , Vemmelev, havde i dag lidt bedre fart i sin Peugeot 307 og kunne kører sig fra en trettende- til en niendeplads, men da rivalen Kim Lund, Silkeborg, kørte et stabilt løb og sikrede sig fjerdepladsen, er det nu jyden, der har fået et forspring i mesterskabet.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Advan Cup
  •