Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

Hornish på pole

IndyCar
Series  

26/05/06 

Sam Hornish Jr. starter søndagens "Indy 500" fra pole. Hornish (Penske) har været hurtigst i stort set alle træninger og i kvalifikationen slog han til med bedste tid foran teamkollega Helio Castroneves.
 

Tredje mand i første startrække ( startgridden ved Indy 500 udgøres af 11 rækker med hver 3 biler) er sidste års vinder Dan Wheldon.

"Det er den bedste dag, jeg nogensinde har haft på "Indianapolis International Speedway". Jeg håber, at holde den position i mål på søndag" jublede Hornish efter sin 10. pole i IndyCar.

Anden startrække består af Scott Dixon, Tony Kanaan (på pole i 2005) og Vitor Meira.
Løbets 33. og sidste startplads gik til en "rookie" nemlig brasilianske Thiago Medeiros.

Inden løbet søndag d. 28. maj, får kørerne fredag en sidste chance for at træne inden IndyCar-sæsonens vigtigste løb.

Facts om Indy 500

Første løb:
I 1911 og vinderen var Ray Harroun i Marmon Wasp (!?)

Indy 500 er med undtagelse af 1917-1918 og 1942-1945 ( US-deltagelse 1. og 2 . verdenskrig) kørt hvert år.

Løbet består af 200 omgange på den 2,5 miles lange bane = 500 miles

Løbets distance på 500 miles blev til efter forsøg med flere korte løb på samme dag. Datidens Bernie Ecclestone, amerikanske Carl Fischer ønskede at lave et løb, som kunne "fastholde" tilskuerne over flere timer. Som nævnt vandt Ray Horroun det første 500 miles løb i den (dengang) imponerende tid 6 timer og 42 minutter (!!)

En omgang er 2,5 miles, der er fire kurver (venstre) og fire langsider, kurverne har en helningsgrad på 9,2 grader. Banens lay-out er stort set uændret siden 1909.

Tre kørere deler "topscorer"-værdigheden (sejre): A.J. Foyt (1961-64-67-77), Al Unser Sr. (1970-71-87-89) og Rick Mears (1979-84-88-91)

Troy Ruttmann er den yngste vinder af Indy 500. Ruttmann var 22 år og 80 dage da han vandt i 1952

Al Unser Sr. Er ældste vinder. Al "den ældre" var 47 år og 360 dage da han vandt i 1989.

Kæmpe-trofæet der kæmpes om hedder "Borg-Warner-Trophy" og er indstiftet i 1935 af biltilbehørskoncernen Borg-Warner. Alle kørere får deres navn og portræt på pokalen.

Fire kvinder har deltaget i Indy 500: Janet Guthrie (1977-79), Lyn St. James (1992-97, 2000), Sarah Fisher (2000-2004) og Danica Patrick (2005)

Otte rookies har vundet Indy 500: Ray Harroun (1911), Jules Goux (1913), Rene Thomas (1914), Frank Lockhart (1926), George Souders (1927), Graham Hill (1966), Juan Pablo Montoya (2000) og Helio Castroneves (2001).

Hollandske Arie Luyendyk har "hastighedsrekorden": Ved kvalifikationen I 1996 kørte han en omgang med en gennemsnitshastighed af 382,511 km/t. Ved træningen rundede Luyendyk 385 km/t, men hastigheder sat under træning er ikke officielle.

Sidste års vinder Dan Wheldon har rekorden med største sejrspræmie: 1,5 millioner Dollars var checken på!

Them

Læs mere om:
  • 28/05/06 - Indianapolis Motor Speedway - IndyCar Series
  •